Mercedes-Benz-AMG GT R F1 Safety F1 Car Formel 1 grå sølv profil 2018

AMG med 585 hk skal holde styr på Formel 1

Her er AMG's safety car med 585 hk og 700 Nm til den kommende F1-sæson, der har første løb den 25. marts i Australien

22. marts 2018 af Frederik T. Frey

Siden 1996 har det været en AMG-Mercedes, der er blevet sendt på banen, når der er brug for en safety car i forbindelse med et F1-løb. Og sådan bliver det også i den kommende sæson, der starter med det australske grand prix i Melbourne d. 25. marts.

Dette års indslag er en Mercedes-AMG GT R med 585 hk og 700 Nm fra en biturboladet 4-liters V8, der skal holde tempoet for Kevin Magnussen & co rundt på banerne i tilfælde af safety car-perioder.

Mercedes-Benz-AMG GT R F1 Safety Car Formel 1 grå F1 sølv bagfra bagende 2018

Mercedes-AMG GT R har 585 hk, 700 Nm og baghjulstræk.

Hurtigste nogensinde

Med 585 hk, 700 Nm, en nul til 100 km/t-tid på 3,6 sekunder og en topfart på 318 km/t er GT R'en den hurtigste safety car nogensinde i Formel 1.

Mekanisk er bilen meget tæt på standard – der er dog monteret keramiske bremser som ekstraudstyr for at kunne sikre optimale bremseegenskaber, når der skal ledes Formel 1-biler rundt på de i alt 21 racerbaner i løbet af 2018-sæsonen.

Mercedes-Benz-AMG GT R F1 Safety Car Formel 1 grå F1 kabine interiør 2018

Kabinen har fået to iPads monteret.

Optimeret til F1

På taget sidder naturligvis også blinklys, der ifølge Mercedes-AMG er optimeret til at skabe så lidt vindmodstand som muligt – faktisk har selve enheden med lysene været i vindtunnel for at blive testet.

I kabinen er der også sket småændringer. Bl.a. er der blevet plads til to iPads, som co-driveren holder øje med. På skærmen til venstre transmitteres selve løbet, mens skærmen til højre tager sig af forskellige former for telemetri som f.eks. omgangstider.

Mercedes-Benz-AMG GT R F1 Safety Car Formel 1 grå F1 kabine front forende 2018

Første løb i 2018-sæsonen er d. 25. marts i Australien.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.