Alfa Romeo Formel 1

Alfa Romeo vender tilbage til Formel 1 efter 30 års fravær

Det er netop blevet offentliggjort, at Alfa Romeo vender tilbage til Formel 1. Få hele overblikket her:

29. november 2017 af Mathias Brandt

I dag d. 29. november har Sauber F1-teamet og Fiat underskrevet en fælles flereårig aftale om at deltage i Formel 1 allerede fra 2018.

Formel 1-bilen vil have Alfa Romeo-logo på fronten, så folk ikke er i tvivl om, hvem der står bag. Under hjelmen bliver det Ferrari’s motorer, der kommer til at drive værket.

Formålet er at skabe et tæt strategisk samarbejde mellem Alfa Romeo og Sauber F1, hvor der skal deles erfaringer indenfor strategi, kommunikation og ikke mindst teknologi.

Skal dele "knowhow"

Alfa Romeo stilte med ingeniør-knowhow og ekspertise, som Sauber i nogen grad har manglet – på den måde skal de to partnere få det bedste ud af hinanden.

De seneste år har Alfa Romeo været igennem en omfattende udvikling, hvor de har lanceret en stribe nyheder, som i allerhøjeste grad er forankret i mærkets lange motorsportshistorie. Derfor kommer det også som en oplagt forlængelse til mærkets markedsføringsstrategi, at de vender tilbage til Formel 1. 

Det understreges også af Sergio Marchionne, CEO for Fiat/Chrysler Automobili:

”Denne aftale med Sauber F1 teamet er et signifikant skridt i genskabelsen af Alfa Romeo som brand”

Pascal Picci, bestyrelsesformand i Sauber Holding AG, tilføjer:

”Vi er meget glade for at byde velkommen til Alfa Romeo til Sauber F1-teamet. Alfa Romeo har en lang historie med succes i Grand Prix-race og vi er stolte af, at dette internationalt anerkendte mærke har valgt at arbejde sammen med os, i deres tilbagevenden til omdrejningspunktet i motorsport (Formel 1)”


Det er ikke kun for det gode markedsføringsudgangspunkt har Alfa Romeo vender tilbage til Formel 1. Det handler i høj grad også om, at Alfa Romeo skal kunne drage teknologiske erfaringer fra Formel 1, der kan være med til at udvikle deres gadebiler.

Alfa Romeo kørte Formel 1 i perioden fra 1950 til 1988. Starten var præget af succes, da de vandt kørenes mesterskab i både 1950 og 1951 med henholdsvis Nino Farina and Juan Manuel Fangio bag rattet. Det bliver spændende at se, om de også denne gang kan have held fra første sæson, efter 30 års fravær. Vi ønsker dem i hvert fald al held og lykke med dette nye eventyr.

Måske er du interesseret i...