Kl. 07.36 gik Jan Magnussen inden om en langtsomt kørende Porsche, men blev lukket af, og måtte gå hårdt ind over curben. Det knækkede enten affjedringen ved venstre baghjul eller hjulophænget ved højre forhjul. Jan Magnussen kom ikke til skade, men det var et hårdt slag, fortæller han til Radio Le Mans. Dermed er der ikke flere danske kørere i årets Le Mans.
Casper Elgaard
Kort før 06.00 gav Casper Elgaards hybridbil fra Hope racing op. Bilen gik i stykker på banen med Steve Zacchia bag rattet. Elgaards racer havde stået parkeret i garagen i noget, der ligner halvdelen af løbet og, nåede at køre 115 omgange. Casper fortalte torsdag, at teamet manglede så megen udvikling, at bilen først er raceklar til september. Selv om stort set alle dele i motoren blev skiftet i løbet af lørdag aften, fortæller Casper, at benzinmotoren til sidst gav op.
Allan Simonsen
Team Farnbacher nye Ferrari 458 med nummer 89 måtte udgå tidligt søndag med motorproblemer.