Lotus Evora GT4
Lotus Evora GT4© Lotus

5 danskere klar til Le Mans 2011

Kristian Poulsen skal køre Lotus Evora og Casper Elgaard har sikret plads i en LMP2-bil

19. maj 2011 af Steen Bachmann

De tre sikre kort for danske Le Mans-fans har vi kendt længe: Tom K, Jan Magnussen og Allan Simonsen. Nu er der kommet to kørere mere, hvilket sikrer det stærkeste danskerfelt de seneste år.

Kristian Poulsen, Lotus Evora GT4
Tirsdag eftermiddag kom det ifølge motorsporten.dk frem, at Kristian Poulsen returnerer til Le Mans i 2011. Poulsen skal køre Lotus Evora GT2 nummer 64 i GTE Pro-klassen. han kører til daglig VM for tourings cars, WTCC, men Le Mans er ikke en helt ny udfordring for ham, for han kørte i 2009 sammen med Casper Elgaard og Emmanuel Collard i for Team Essex, hvor de vandt LMP2-klassen i en Porsche RS Spyder Evo. Kristian Poulsen skal den helt nye Lotus Evora GT4 med Martin Rich og Oskar Slingerland med danske Jan Kalmar som teamchef.

Casper Elgaard, Oreca Hybrid

Team Oreca Hybrid
Team Oreca Hybrid© Oreca

Vinderen af LMP2-klassen i Le Mans 2009 og regerende DTC-mester, Casper Elgaard, har sikret sig et sæde hos Hope Racing, hvor han skal dele bil med Jan Lammers og Steve Zacchia.

Hope Racing deltager i LMP1 klassen med deres Oreca hybrid-racer. Teamet vandt for nylig klassesejren i Formula Le Mans klassen i forbindelse med 1000 km løbet på Spa-Francorchamps, dog fik de frataget sejren i den efterfølgende teknisk kontrol. Her deltog den LMP1 hybrid racer, som Casper skal køre, slet ikke, da teamet arbejder med at løse nogle tekniske udfordringer inden Le Mans. Casper skal dele bil med en af de mest erfarne langdistancekørere i feltet, Jan Lammers.

Le Mans Testdag 2011: Danskerne er lynhurtige

"24-timer Le Mans har altid været et usædvanlig race for mig, og nu at være i stand til at deltage bag rattet i en prototype hybrid er en meget spændende udfordring. Alle vil give deres yderste for at køre et godt løb," siger Casper Elgaard.

Bil Magasinet rapporterer fra Le Mans fra torsdag 9. juni her på hjemmesiden.

Tjek den officielle deltagerliste til Le Mans 2011

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...