Monsterbiler til show i Herning

Hot Wheels Monster Truck show er tilbage i Danmark og denne gang i Herning, hvor det show afvikles i Jyske Bank Boxen.

26. september 2021 af Mikkel Thomsager

Som alt andet har Monster Truck-showet, der senest blev afviklet i København i august 2019, ligget under for corona-pandemien, men nu er teamet atter klar med en stor turné, hvor eventet besøger fem europæiske byer. 

Hot Wheels Monster Trucks Live Tour starter i Glasgow i januar, derefter går turen til London, Liverpool og Barcelona inden den slutter i Herning den 12.-13. januar.

Hot Wheels har sit navn fra legetøjsbilerne af samme navn. Metalmodelbilerne, der produceres af legetøjsgiganten Mattel, blev introduceret i 1968, og blev blandt andet berømt for en serie monsterbiler. 

Det er blandt andet disse, der har inspireret til bilerne i fuld størrelse, der kører Hot Wheels Monster Trucks live show, og i 2022-showet er der flere nye monsterbiler med.

Flere helt nye trucks

Mega Wrex er en helt ny 3,5 meter høj truck, med dinosaurdesign samt og 1.800 hestekræfter, som i shovet vil gøre alt for at knuse sine konkurrenter. Ny er også Bigfoot Midwest Madness, som har helt vildt store hjul, og Race Ace der kendes på sin flammebemaling, som er et ikonisk design i Hot Wheels legetøjsserien.

Udover monstertrucks, kan tilskuere også møde Megasaurus, den kæmpemæssige, bilspisende, ildspyttede og forhistoriske robot, der elsker alt med fire hjul, samt high-flyers fra Hot Wheels Monster Trucks Live, som er et Freestyle Motocross, der laver højtflyvende kunster på motorcykler.

Billetter købes hos Ticketmaster.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...