Mød manden der sætter pris på verdens dyreste biler

Marcel Massini er verdens førende Ferrari-ekspert. Det er ham der afslører, vurderer og prissætter nogle af verdens dyreste biler. Den 19. oktober kommer han til København

19. maj 2019 af Mikkel Thomsager

Interesserer du dig for Ferrari i almindelighed og historiske Ferrari'er i særdeleshed, så glæd dig til 19. oktober, hvor Danmark får besøg af verdens førende Ferrari-kender. 

Marcel Massini hedder schweizeren, der har brugt et helt liv på at holder styr på Ferrari's samledes produktion. Lørdag den 19 oktober kommer han til København, hvor han vil holde foredrag om Ferrari kl. 13.00 på Bremen Teater i København. 

Foredraget foregår på engelsk.

Alt om de mest ikoniske modeller

Marcel Massini vil blandt andet fortælle om Ferrari’s største bedrifter og sejre i de historiske racerløb som Mille Miglia og Formel 1, og han vil gennemgå nogle de mest ikoniske klassiske Ferrari modeller, der i dag handles for flere hundrede millioner kr., som 250 GTO, 125 Sport, 166 Inter og flere.

I foredraget fortæller Marcel Massini også om sit arbejde med historisk detektivarbejde for at fastslå ægtheden af nogle af verdens mest værdifulde klassiske biler, og han fortæller om egne "ladefund", blandt andet det spektakulære fund af den sjældne Ferrari Daytona fra 1969, som han fandt i Japan, hvor bilen havde stået efterladt i 40 år. Bilen er siden endt i Danmark.

Foredraget er rigt illustreret med billeder og video fra Marcel Massini’s enorme historiske arkiv. Billetprisen starter ved 345 kr. Køb billetter her.

Marcel Massini fortæller mere og sit Danmarks-besøg i videoen herunder.

Om Marcel Massini

Marcel Massini er schweizisk historiker, bosat i Genève, som har arbejdet med klassiske biler hele sit liv, og fra starten med fokus på Ferrari. Over tid har han således opbygget et af verdens største arkiver af historisk materiale om Ferrari.

Det gør ham til manden man går til, når historien om en give Ferrari-klassiker skal fastlægge, eksempelvis i forbindelse med salg. Men Marcel Massini, tager også selv opgaver på sig, og finder hengemte eller glemte biler over hele verden. 

Han er forfattet flere bøger om Ferrari. Blandt andet en om 250 LM og en de Ferrari-modeller, der blev bygget af karosseri-firmaet Vignale.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.