Naboerne til Jyllandsringen kan leve med, at der bliver kørt historiske motorløb på Jyllandsringen. Men de kan ikke leve med, at der bliver kørt ‘for sjov’ i både hverdage og weekender.
Det mener talsmand for Miljøforeningen Jyllandsringens Naboer, John Pedersen. Ifølge John Pedersens indlæg i Midtjyllands Avis gør han sig til talsmand for alle naboer til Jyllandsringen.
Naboer som – ifølge John Pedersen – bliver udsat for sundhedskadelig støj, når der er aktiviter på Jyllandsringen. Det skriver vores partnermedie, Boosted.dk.

I modsætning til officielle racerløb, så kan track day køres af amatører i egne biler - læs mere om det her!
© Bil MagasinetKræver at byråd griber ind
John Pedersen skriver, at miljøforeningen ‘mere end 100 gange’ har klaget over støjen fra racerbanen. Noget som John Pedersen dog påstår ingen effekt har haft. Hverken i form at dialog eller lydhørhed fra den ansvarlige myndighed, Silkeborg Kommune.
Derfor vil miljøforeningen nu have, skriver talsmanden, at der bliver grebet politisk ind i sagen. Foreningen mener, at banens miljøgodkendelse udløb sidste år, og at det nu – efter at naboerne tilsyneladende har levet med ulidelig larm i otte år – må være nok.
Derfor kræver John Pedersen på vegne af miljøforeningen nu, at det byråd – som blev valgt i Silkeborg efter kommunalvalget i november 2022 – skrider til handling. Talsmanden afslutter sit debatindlæg ved at spørge, om der ikke er en vis rimelighed i, at det nu er naboernes tur til at blive beskyttet mod ‘skadende støj’.