Ultrasjælden dansk MG sat til salg

En MG SV-R er en af de mest unikke biler i nyere tid. Den er kun produceret i 84 styks, og nu er der kommet et dansk eksemplar til salg. Vi har faktisk testet denne britiske kulfiberbil - læs hele historien hér

12. marts 2018 af Mikkel Thomsager
MG SV-R forfra

Noget så sjældent som en MG SV-R er blevet sat til salg på Den Blå Avis. Det er en ud af 84 biler i alt. Da vi så annoncen ringede der en klokke med det samme, for vi har nemlig testet bilen tilbage i 2014. 

Her kan du læse hele historien om den ultra sjældne MG: 

Da jeg for 10 år siden så MG’s superbil første gang, betragtede jeg den med lige dele ærefrygt og overbærenhed. Ærefrygt, fordi en kulfiberbil med tunet Ford V8-motor må kunne et eller andet. Overbærenhed, fordi jeg aldrig glemmer skuffelsen over forgængeren, den kiksede kitcar MG RV8.

Klitmøller viser sig ikke fra sin reklame-agtige side denne sene fredag eftermiddag 10 år senere, hvor jeg triller ind i turistbyen for at få finde ud af, om jeg skal udvise ærefrygt eller overbærenhed over for bilen.

 

MG SV-R fra siden



Superbilen med det lange navn MG XPower RV blev introduceret i 2003. På Bil Magasinet havde vi travlt med at få fingre i eksotikeren, men det nåede vi aldrig. Der blev kun produceret 83 styk, heraf 23 med rattet i venstre side, inden festen stoppede bare to år senere.

Det lyder så eksotisk, at det er svært at forestille sig andet end en halvfærdig kitcar, præcis som resultatet af forsøget på at genoplive den klassiske MG B i form af MG RV8 fra 1993. Den havde Rover V8-motor og blev bygget i 2.000 eksemplarer, men du behøver end ikke at køre i én for at se, at resultatet er langt fra fabriksstandard - selv efter britiske normer.

En regnfuld sensommerdag i Klitmøller behøver jeg heller ikke mere end et kig i kabinen for at konstatere, at MG RV er meget mere end en kitcar. Forlygterne er hentet fra Fiat Punto og baglygterne fra Coupé Fiat, men karrosseriet er udført i kulfiber. Kabinen ser ikke bare luksuriøs ud, den virker original, færdig og veludført, omend flere dele kan stedfæstes fra Fiat og Rover.

 

MG SV-R interiør
MG SV-R forfra



Finish er på højde med moderne fabriksbiler fra samme periode, og både kontakter, greb og mekanik virker funktionel, præcis og pålidelig. Mens mørket falder på, synes mysteriet om en af sin tid mest unikke biler at blive større og større.

En tur i bilen opklarer intet. Inden den store Ford-motor springer i gang, forventer jeg et øredøvende brøl fulgt af dunkende V8-bulder af den klassiske US-slags. Det sker ikke. Fra helt kold motor hopper den i gang i let forhøjet tomgang, præcis som en Porsche Panamera. Lyden er dæmpet og rullende som en europæisk V8, og der er ikke antydning af vibrationer, bulder eller mislyde i kabinen, der virker så færdig og serieproduceret som enhver anden Rover.

Med gearstangen i Drive - dette er den eneste af de 23 venstrestyrede biler, der er udstyret med automatgear - triller bilen i gang med et raffinement, der ville klæde den Ford Mustang, som motoren kommer fra. Accelerationen er voldsom. Bilen fra Klitmøller er den tunede MG SV-R med 5,0-liters V8-motor, der går fra 0 til 100 km/t på 5,1 sek. Accelerationen er kontrolleret og afbalanceret og stadig med et undertrykt lydbillede, som ville være enhver moderne Ford værdig. Affjedringen er fast, men nuanceret og meget kapabel. I det hele taget virker det som en voksen, gennemprøvet konstruktion, der på ingen måde afspejler modellens indviklede, vanskelige og næsten traumatiske tilblivelse. 

 

MG SV-R fælge



Den norske kaptajn Kjell Qvale emigrerede i 1929 til USA, hvor han opbyggede et lille bilimperium med import af adskillige europæiske bilmærker. Det gjaldt primært britiske mærker, og Kjell Qvale spillede også en stor rolle i tilblivelsen af den lille åbne sportsvogn Jensen Healey, som blev introduceret i 1972.

Hans søn Bruce Qvale, der trådte ind i familiens firma, ville også bygge biler. Så da De Tomaso, som hans far også havde gjort forretninger med, fik økonomiske problemer med udvklingen af en ny sportsvogn, trådte Bruce til. Bilen var den lidet succesfulde De Tomaso Biguá. Den blev præsenteret i 1996, men nåede ikke at komme i produktion, før pengemangel satte en stopper for løjerne.

Som flere De Tomaso-forgængere benyttede Bigua-modellen Ford V8-motor, hvilket passede godt til det amerikanske marked, som Bruce kendte godt. Han startede med at ændre bilens navn til det kendte De Tomaso Mangusta, men inden dén nåede i produktion i 2000, var han og Alejandro de Tomaso raget uklar, så bilen igen måtte skifte identitet. De efterfølgende to år blev der produceret og solgt 284 Mangusta’er under Qvale-navnet, næsten alle i USA, uagtet at bilen blev produceret i Italien.


MG SV-R bagfra


Som produktionstallet antyder, gik salget dog mere end trægt, og Bruce Qvale tog kontakt til MG Rover Group i England med henblik på en europæisk introduktion af modellen. Den idé var MG Rover Group af uklare årsager meget begejstrede for - men de ville udvikle deres egen version af bilen. Det endte med, at MG Rover Group købte Qvales europæiske aktiver, herunder teknikken til Qvale Mangusta, som siden blev til MG XPower SV.

Konceptbilen MG X80 stod klar i 2001. Den lignede nærmest en forvokset coupéudgave af den åbne MG F og blev bortdømt, så der gik yderligere to år, inden den endelige udgave stod klar med navnet MG XPower SV. 

Projektet var særdeles ambitiøst. Karrosseriet i kulfiber blev produceret og delvist samlet på en fabrik uden for Torino i Italien, inden det blev sendt til England for at blive færdigmonteret. En dyr og besværlig produktion, som medvirkede til at gøre MG XPower SV til en dyr bil. Dens konstruktion og præstationer retfærdiggjorde faktisk en pris på omkring 600.000 kr. i England, men i dét luftlag var konkurrenterne mange, hvilket, sammen med koncernens andre finansielle problemer tog livet af bilen.

Hvis MG SV havde været af samme støbning som MG RV8, kunne jeg godt leve med det. Men det er en af bilhistoriens store uretfærdigheder, at MG RV8 blev produceret i 2.000 eksemplarer, mens MG SV kun blev bygget i 83 styk (hvoraf de 23 var R-udgaven).

Mens det udvendige design bærer præg af dele lånt fra forskellige Fiat-modeller, så bærer kabinen præg af forskelllige Rover-modeller. Dørhåndtagene er hentet fra en Rover 75, men der er også masser af unikke detaljer som instrumenterne og det analoge ur på midterkonsollen.

 

MG SV-R bagfra



Bag rattet lyder MG SV som en moderne serieproduceret standardbil med ekstra mange hestekræfter. Styretøjet er fast og velafbalanceret. Der er ABS-bremser og antispin, men ellers ingen hjælpemidler, og på de regnvåde veje omkring Klitmøller bider de store baghjul fantastisk.

Det aggressive design vækker enorm opsigt i dag såvel som for 10 år siden, men kan ikke skjule, at MG SV er kommet til verden i flere stadier og under van- skelige økonomiske betingelser. Bag rattet optræder superbilen imponerende kompetent. Det er lige præcis her, den grimme ælling folder sig ud og bliver til en smuk svane.

Fra Bil Magasinet nr. 268, januar 2014

Måske er du interesseret i...