© Continental Danmark

Road rage: Hver tredje bilist har gjort aggressive fagter i trafikken

Flyt dig nu for helvede!” Trafikkulturen i Danmark er under pres fra et stigende antal idioter. Ifølge psykolog Mette Herslund er stress og behov for kontrol den store synder

10. juli 2019 af Steen Bachmann


En ny undersøgelse foretaget af Megafon for Continental Dæk Danmark A/S viser, at en tredjedel af de danske trafikanter har hilst deres medtrafikanter med en strakt langemand, knyttet næve eller andet aggressivt håndtegn, mens hver fjerde dansker har været involveret i et trafikalt skænderi.

Hård tone i trafikken

For at bidrage til at skabe en positiv adfærd i trafikken kickstarter Continental Dæk Danmark derfor en kampagne under overskriften ”Share the Road”. At tonen er hård, er der ingen tvivl om. Det viser kommentarer på Continental Dæk Danmarks Facebook blandt andet:

- Hvorfor tror de aber, de ejer hele vejen, når de er ude og brænde krudt af?

- Motionscyklister i tætsiddende klovnedragter har slet ikke min respekt?

- Det er sgu da de halvfede mænd i stramt trikot, der tror, de er Bjarne Ris og co efter arbejdstid, der fylder hele vejen!

Men hvad er det, der gør, at hadet mellem de to grupper er så stort? Hvorfor kan bilister og cyklister ikke enes? Ifølge psykolog Mette Herslund, der er uddannet cand.psych og til daglig arbejder hos Psykologgruppen Roskilde, handler det om identificering, gruppering og magtforhold. 

Bilisterne har traditionelt den opfattelse, at vejene er ”deres”. Men de seneste år er der kommet langt flere cyklister til på landevejene, og de er begyndt at bruge vejene på en anden måde.

"Det kan være svært for bilisterne at forstå, hvorfor cyklisterne ikke kan køre én og én, men skal fylde på vejbanen. Det hidser bilisterne op og kan give en følelse af at ”de erobrer vores vej”," siger Mette Herslund.

Den moderne stammekrig

Magtkampen på de danske landeveje er ikke altid helt lige. På den ene side er bilen potentielt mere farlig end cyklisterne. Omvendt er der i mange tilfælde flere cyklister og kun én bilist. På den måde kommer det også til at handle om magtforhold.

"Det bliver lidt en stammekrig, hvor vi udkæmper et territorial kamp, ud fra en følelse af at der ikke er plads nok til alle. Vores respektive ’stamme’ er synlig og gruppeopdelt med hver vores fartøj og påklædning. Men i bund og grund falder det tilbage på, at vi lever i en stressende hverdag. Når vi er pressede, har vi sværere ved at vise medfølelse. Og selvom vi måske egentlig har god tid, når vi kører på landevejen og møder en flok cykelryttere, er hverdagens stress letvakt og kan hurtigt melde sig på banen alligevel og påvirker vores handlemåde," siger Mette Herslund.

Psykolog Mette Herslund

© Continental Danmark

Når stressen bliver chauffør

Særligt eftermiddagstrafikken i de store byer kan sætte temperamentet i kog. Ifølge Mette Herslund er der sammenhæng mellem den aggressive adfærd i trafikken og vores travle hverdag.

"Generelt siger det noget om, at vi er for pressede og stressede i hverdagen, hvilket afspejles i en mindre grad af omtanke og refleksion. Når der så er mange biler, cyklister og fodgængere, bliver alle lidt højspændte. Som bilist bliver det derfor lettere at glemme, at cyklisten også er et menneske, når der ikke er øjenkontakt, siger Mette Herslund, der samtidig påpeger, at en større procentdel hidser sig mere op i trafikken, end de ville gøre i et supermarked, hvor der vil være en tættere forbindelse og mulighed for direkte øjenkontakt. Her får man lettere øje på, at de andre også er mennesker, og måske mødre og fædre."

Tab af kontrol skaber frustrationer

Samtidig handler det om tab af kontrol. I vores samfund har vi nemlig vænnet os til at have kontrol over tingene, hvor alt skal planlægges, og tidsplaner overholdes. Men det kan være svært, når man holder stille i trafikken.

"Når vi så sidder i kø bliver vi konfronteret med ubehagelig magtesløshed. Vi kan ikke komme frem eller tilbage, vi er ikke herre over, hvornår trafikken glider igen og har ikke mulighed for at komme af med den frustration. Og det går ofte ud over vores medtrafikanter. I disse situationer kan vi blive bedre til at få øje på det større perspektiv og spørge os selv; ”hvad er det værste, der kan ske, ved f.eks. at komme 10 minutter for sent” og derigennem opføre os ordentligt, fortæller Mette Herslund.

Kampagnen Share the Road

"Share the Road handler om at dele vejen. Vi ønsker at sætte fokus på at få folk til at skabe plads til både cyklister og bilister. Hvis vi alle gør en lille smule for at skabe plads til de andre trafikanter, så får det en stor effekt," siger Georg Nielsen, adm. direktør i Continental Dæk Danmark A/S.



I 2017 viste en lignende undersøgelse, at 27 procent af danske bilister havde oplevet at få fingeren i trafikken. Undersøgelsen af trafikkulturen i Danmark var foretaget gennem Epinions Danmarkspanel på vegne af fagforeningen Business Danmark: 

* 45 procent angiver, at de har oplevet, at andre bilister kører for tæt på bagenden af deres biler for at genere

* 21 procent har oplevet, at en forankørende bilist har sænket farten.

Konklusion på 2017-undersøgelsen

• 27 procent af danske bilister har oplevet at få fingeren i trafikken

• 45 procent angiver, at de har oplevet, at andre bilister kører for tæt på bagenden af deres bil for at genere

• 21 procent har oplevet at en forankørende bilist har sænket farten med henblik på at irritere

Data er indsamlet på Epinions Danmarkspanel. Der er i alt gennemført 1.004 svar med danskere i alderen 18-75 år, i perioden 14. marts og 21. marts 2017. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.