monstertruck

Megabiler til bilshow i København

Kæmpe show med amerikanske monstertrucks kommer til København i januar

19. august 2019 af Mikkel Thomsager

Det bliver vildt og larmende i Royal Arena, når Hot Wheels Monster Trucks Live besøger København den 17.-18. januar. Det er første gang, Hot Wheels-showet kan ses på dansk jord.

Det var en innovatør, en raketforsker og en bildesigner, der i 1968 opfandt metalmodelbilerne ”Hot Wheels” i størrelsesforholdet 1:64. De blev designet til både at se fantastiske ud og lave tricks, og det blev en kæmpe succes.

Det er essensen af de oprindelige Hot Wheel monstertruck, der er vækket til live i et show, som kører i Europa i øjeblikket efter flere år med succes i USA, og i januar kommer showet til København.

Robot spiser biler

Udover de kæmpemæssige Monstertrucks, der kører over andre biler, vil der også være særlige optrædener med nogle af de største stjerner fra freestyle motocross, verdensrekordforsøg og et besøg fra ”Megasaurus”, som er en kæmpemæssig, bilspisende, ildsprudlende og forhistorisk robot, der elsker alt med fire hjul!

Før showet kan man besøge ”Crash Zone”, hvor man kan komme helt tæt på de store monstertrucks, tage billeder og møde kørerne. 

Læs mere på Hot Wheels kommer til København.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.