© Prime Video

Medie: Clarkson fyret efter kontroversielle udtalelser

Den tidligere Top Gear-vært er kommet i fedtefadet efter en klumme i en engelsk avis.

19. januar 2023 af Patrick Boje Jensen

Meget tyder på, at det er slut med serien The Grand Tour på Amazon Prime, efter den tidligere Top Gear-vært Jeremy Clarkson publicerede en klumme i den engelske avis The Sun, hvor han svinede den britiske Prins Harry og hans kone Meghan Markle til.

Udover at sammenligne Markel med en seriemorder og udtrykke et voldsomt had til hende, fik Clarkson lavet en Game of Thrones-reference som af mange blev tolket som en opfordring til vold mod Meghan Markle.

Den klumme kan meget vel have kostet Jeremy Clarkson hele to job hos Amazon Prime. Amerikanske Variety skriver, at kilder hos streamingtjenesten har oplyst, at man hverken vil lave flere afsnit af The Grand Tour eller hans anden serie Clarkson’s Farm.

Det er de tre tidligere Top Gear-værter, der er stjernerne i The Grand Tour.

© Prime Video

The Grand Tour er et bilprogram med de tre tidligere Top Gear-værter Jeremy Clarksomn, James May og Richard Hammond. Serien blev til, efter Clarkson blev fyret fra Top Gear for angiveligt at have overfuset og slået en kollega.

Forvent dog ikke, at de to programmer forsvinder fra Amazon Prime i morgen. Ifølge Variety vil man stadig udgive de afsnit, man har optaget af begge serier helt frem til 2025.

The Sun har haft klagestorm og har taget klummen ned. Også Jeremy Clarkson har undskyldt for indholdet på Instagram, og erkendt at indholdet var over stregen. Han skriver blandt andet:

“Jeg var forfærdet, og det samme var alle andre. Min telefon gik amok. Mine nære venner fra vrede. Selv min egen datter slog hånden af mig.”

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...