Limo-Jet

Et privatfly er blevet ombygget til limousine – er det verdens mærkeligste køretøj?

Vil du være sikker på, at ALLE kigger på dig, når du kommer kørende, bliver du nødt til at byde på dette køretøj, når det kommer på auktion.

17. april 2020 af Christian Birkekvist
Limo-Jet

13 meter lang limousine med 18 siddepladser

Privatflyet er det uofficielle rigmandsdiplom, der beviser overfor venner og bekendte, at du virkelig har mange penge. Har du ikke helt råd til et privatfly, men vil du stadig demonstrere din rigdom, er der råd for det. 

Det her er et privat jetfly, der er ombygget til en næsten 13 meter lang limousine klar til gadebrug. Køretøjet har fået det passende navn “Limo-Jet.” Limousinen har et 17,000 watt lydsystem og siddepladser til 18 personer. Og den kommer på auktion hos Mecum.

Limo-Jet

12 års arbejde

Limo-Jet’en trak overskrifter i 2018, da den endelig stod færdig efter 12 års arbejde. Selvom nogle limousiner ligner et tilfældigt sammensat frankenstein-monster, kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved omhyggeligheden her. 

Billederne viser, at der er tænkt over detaljerne og folkene bag har haft styr på deres håndværk. En stålrørs-chassisramme understøtter aluminiumsskroget fra det rigtige jetfly, der oprindeligt er produceret af Learjet. Kræfterne får Limo-Jet’en fra en 8,1-liters Chevrolet Vortec V8-motor.

Limo-Jet

Kæmpe hjul og gigantiske højtalere

For at matche bilens størrelse har den fået et sæt 28” Diablo Hjul. Turbinerne huser nogle gigantiske højtalere, der kan lave jetmotor-lydeffekter mens du ruller ned ad gaden. Og som om det ikke var nok, så sidder der flere højtalere ved halefinnen. 

Indeni er luksus og komfort i højsædet. Her finder du diamant-syet lædersæder, multifarvet belysning, et 42” plasma TV og et “forfriskningscenter.” Foran i Limo-Jet’en er der et enkelt sæde til køreren/piloten sammen med masser af røde knapper og fire skærme forbundet til de udvendige kameraer.

Limo-Jet

Du får problemer ned ad smalle sidegader

Limo-Jet’en skulle være fuldt lovlig til gadebrug. Om limousinen så er praktisk at trille rundt i med dens kæmpe skrog er en anden snak. Jet-Limo’en er 12,8 meter lang, 2,4 meter bred og 3,5 meter høj. Så du får nok lidt problemer ned ad de smalle sidegader. Ihvertfald når du skal rundt om hjørnet. 

Limo-Jet’en kommer med en Chevy Silverado 2500HD pickup, så du kan bugsere limousinen. Oprindeligt skulle Mecum’s Indy 2020-auktioner have fundet sted 12.-17. maj, men er siden blevet rykket til 23.-28. juni.

Limo-Jet

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...