LED-teknologi sætter Audi i et nyt lys

Audi vil være i front for udviklingen af nye teknologier indenfor lys på biler. Nu kan du personalisere, kommunikere og interagere ved hjælp af lygterne på din bil

18. december 2020 af Emma Steensen

Fremtiden ser lys ud

Hos Audi har de sat udviklingsafdelingen på hårdt arbejde for at finde ud af hvordan fremtidens lys på biler skal tage sig ud. 

Det kommer både til at handle om personalisering af lygter, men det kommer også til at handle om lys som kommunikationsredskab og middel til at interagere med andre trafikanter. 

Lys er ikke længere bare et element af bilens design, som skal sørge for, at den bliver set i mørke. Audi fortæller, at de ser lys som noget emotionelt og personligt, der i øvrigt skal øge sikkerheden på vejene - på flere måder end blot ved at holde bilen synlig i al slags vejr. 

Audi giver muligheden for at personalisere lygterne på nogle af deres nye biler

Specialdesignet lys

En af de særlige features som Audis nye lygter kommer til at have, er muligheden for at personalisere lyset på bilen. Du kommer til at kunne vælge i mellem flere forskellige layouts af dine lygter, alt sammen ved hjælp af den nye digitale OLED teknologi, som tillader at man deler lyspanelerne op i individuelle mønstre. 

Digital OLED teknologi fylder desuden meget mindre end almindelig LED og giver designerne nye muligheder for at fremstille unikke designs. Derudover er det en yderligere energibesparende teknologi og Audi lover også at den kommer til at øge sikkerheden i trafikken. 

Den digitale OLED teknologi giver nye muligheder for at benytte bilens lys

Øget sikkerhed

Audi skriver, at den nye lysteknologi kommer til at øge trafiksikkerheden ved hjælp af ting som afstandsbedømmelse i baglygterne på den nye Audi Q5, således at de lyser kraftigt op, når en anden bilist kommer tættere på end 2 meter. 

I fremtiden kommer muligheden for, at din Audi kan kommunikere med sine omgivelser ved hjælp af advarselssignaler i lygterne i stedet for blot kraftigere lys. 

Ifølge Audi ser fremtiden altså lys ud - både for sikkerheden ude i trafikken og for dem som gerne vil tage sig ekstra godt ud på vejene.  

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...