Leasingselskaber hænger på vanvidsbilister, men fuld ukrainer slipper

Bliver du taget for vanvidskørsel, herunder at køre i den forkerte retning på motorvejen, tager staten den bil, du kører i – uanset hvis bilen er. Det var udgangspunktet, da lovene om vanvidsbilisme, der trådte i kraft 31. marts 2021, blev vedtaget. 

Højesteret har nu i flere sager slået fast, at det princip gælder næsten uanset ejerforhold. Men der er et par væsentlige undtagelser, og ironisk nok er en fuld, ukrainsk lastbilchauffør en af dem.

Advokatfirmaet Horten har opgjort erfaringerne, efter de første seks afsagte højesteretsdomme om beslaglæggelse af biler. Heraf fremgår det, at der stort set ikke er formildende omstændigheder for udlejnings- og leasingselskaber. De må indregne den slags tab i deres forretning.

Banker slipper fortsat

Dette gælder dog fortsat ikke for banker, der har pant i biler i forbindelse med billån, idet staten hidtil ikke har kunnet finde en juridisk vej omkring bankers tinglyste pant i biler.

Til gengæld slipper en ukrainsk lastbilchauffør, der blev standset med så høj promille, at lastbilen kunne beslaglægges, for at skulle betale af på lastbilen, som vognmanden fik tilbage.

I bemærkningerne til loven slås det fast, at staten ikke kan beslaglægge bilen, hvis leasingtager ikke har rimelig mulighed for at inddrive værdien af bilen fra personen, der fik bilen beslaglagt.

Det var tilfældet med den ukrainske lastbilchauffør, der blev standset med en promille på over 2,0, hvilket giver mulighed for at beslaglægge lastbilen.

Fattige skal ikke betale

Den ukrainske chauffør var ansat i et mindre, dansk vognsmandsfirma med ca. 10 ansatte, og retten konstaterede, at den ukrainske chauffør i en lang årrække frem ville få en løn, som ikke satte ham i stand til at betale af på lastbilen, hvorfor vognmandsfirmaet ikke skulle belastes af dette, og beslaglæggelsen ikke blev opretholdt.

Det var således hensynet til leasingtageren - vognmandsfirmaet - der gjorde, at beslaglæggelsen ikke blev opretholdt, og altså ikke et hensyn til leasingselskabet. Det, at manden ikke var dansk statsborger, spillede heller ikke en rolle i afgørelsen.