kværn e-bike
2018 Kværn e-Bike

Lad elcyklen op med dit eget solcellepanel

Den danske iværksætter Kværn e-Bikes er klar til at gå på markedet med en pakke med solcellepanel, batteri og elcykel, så man lave og køre på sin egen strøm

8. april 2018 af Steen Bachmann

Den danske startup Kværn har udviklet en batteribank, der lagrer solenergi, som efterfølgende kan overføres til en elcykel. Vi skyder fem hurtige spørgsmål af til Jonas Gissel, der er stifter af Kværn e-Bikes.

Hvad er planen?

“Idéen om Kværn-projektet kom meget pludseligt. Som iværksætter med mange bolde i luften og speciale i produkter med integreret solcellesystem fra andre projekter, blandt andet Earwig-højttaleren, der er designet og udviklet af mig, var Kværn lidt en videreudvikling af eksisterende teknologier benyttet i vores højttalersystem – bare skaleret op. Før vi rigtig kommer i gang med den ’grønne’ mentalitet, tror jeg, vi skal have den tæt på livet bid for bid og se den blive brugt i dagligdagen, simpelthen fordi det er smartere.”

Hvor langt kan man køre på en elcykel, før den løber tør?

“Elcyklen kan køre op til 50 km på en opladning ved varieret kørsel grundet den smarte torque sensor-teknologi, der adaptere til din kørsel. Træder du hårdt i pedalerne, så skubber cyklen dig fra 0-25 km/t på 4,5 sekunder. Træder du derimod blødt, virker motoren blot som en hjælpende hånd. Grundet dansk lovgivning må cyklens hjælpemotor desværre ikke hjælpe efter 25 km/t... meeeen med lidt benmuskler har jeg da selv været oppe på 43 km/t ned ad bakke.”

Jonas Gissel Kværn e-Bikes
Jonas Gissel, stifter af Kværn e-Bikes

Kværn e-Bikes første solcellesystem er netop lanceret på pre-sale internationalt. Det er  beregnet til privat personer, men Kværn arbejder på større systemer til både lejligheders fællesparkering, skoler, virksomheder og andre instuditioner.

Kan solfangeren sidde på alle typer tag?

"Solcellesystemet kan monteres på alle typer af tag, men er beregnet til cykelskuret eller graragen." 

Hvad gør man, hvis man bor i etageejendom?

"Vores første system er ikke beregnet til etageejendom, hvis ikke der er mulighed for installation i aflåst cykelskur. Men vi arbejder på større systemer, der kan monteres i fælles cykelparkeringsskur eller lignende, så flere beboere i ejendommen kan gå sammen om en opladerstation."

Kan man købe en solfanger og en cykel af dig uden at involvere et energiselskab eller Skat?

"Ja. Da vores system ikke er opkoblet til elnettet, men er sin egen lille energi-bank, er der ikke pålagt afgift på dette."

Kværn e-Bike detalje led-display
LED-display med hastighed, stopur og rækkevidde er standard.

Kværn e-Bike

0-25 km/t: 4,5 sek.

Elmotoren hjælper op til 25 km/t

Rækkevidde: 50 km

Pris: Endnu ikke fastlagt i Danmark. 

Flere oplysninger hos Kværn e-Bikes

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, så snart du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.