Kunne du også tænke dig at smadre en Berlingo?

Så skulle du sætte dig til at se den nye sæson af The Grand Tour, som lover smadring af smadderkasser i lange baner.

28. november 2021 af Emma Steensen

Grand Tour er ude på ballade

Gutterne fra The Grand Tour er tilbage og denne gang er det ikke for sjov. De tager kampen op mod kreationer fra deres nærmeste nabo, Frankrig, og efter alt at dømme er der skruet godt op for gammelt nag mellem de to nationer. 

Traileren for den nye sæson starter nemlig ud med en 2CV i frit fald, for som Clarkson siger, så lovede de jo, at affjedringen var så god, at den ville kunne holde til at blive tabt fra 500 fod. Det svarer altså til over 150 meter. 

Hvorvidt den lille franske bil overlever, må I se for jer selv, men vi kan godt love, at det ikke bliver kønt. 

Lovende trailer fra Clarkson, Hammond og May

Udover en flyvende 2CV, tager en døende Berlingo sig også noget af en tur - rullefald inkluderet. Med andre ord så er der skruet godt op for bildrabene i traileren, som desuden også byder på racing ala France og offroading i franske familiecontainere.

Hvorvidt denne sæson kan leve op til de foregående må tiden vise, men ud fra traileren at bedømme, får vi rigeligt med uheld, skøre biler, sindssyge påfund og humor som vi kender det fra den berømte trio. 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...