Jodie Kidd og Bugatti Type 37C årgang 1937. Bugatti fylder 100 år i år
Jodie Kidd og Bugatti Type 37C årgang 1937. Bugatti fylder 100 år i år © bilmagasinet.dk

Kort nyt uge 13

Bugatti fylder 100 år, 5 generationer Golf GTI, Renault/Nissan fylder 10 år, røg i bilen koster 6.000 kr.

27. marts 2009 af Steen Bachmann

Goodwood Festival 2009

Jarlen af March har med stolthed præsenteret programmet for sine to britiske bilfestivaller, Godwood Festival of Speed (3-5 juli) og Goodwood Revival (18-20 september). På den første vil F1-verdensmester Lewis Hamilton få opfyldt en drøm, nemlig at køre Ayrton Sennas 1988 McLaren-Honda MP4/4 Turbo til den berømte 1,16 miles Festival of Speed Hillclimb. Temaet bliver "episke langdistancebiler", og biler omfatter Aston Martins Le Mans-vinder DBR1 fra 1969 og den berømte Porsche 917K. På billedet holder Jarlen døren for topmodel Jodie Kidd, der stiger ud af en Bugatti 1937 Type 57C med Gangloff-karosse.



Hilsen med familiefoto


5 x Golf GTI
5 x Golf GTI © bilmagasinet.dk


Volkswagen har indledt den internationale præsentation af Golf GTI VI i det sydlige Frankrig. Til lejligheden har de samlet de fem hidtige generationer, og har sendt et herligt familiefoto.

 

Renault/Nissan fylder 10 år

I dag er det 10 år siden, at Renault og Nissan blev partnere. Koncernernes samlede salg er steget fra 4.989.709 køretøjer i 1999 til 6.090.304 stk. i 2008. De to bilmærker deler en lang række usynlige komponenter som gearkasser og aircon-anlæg, mens fællesplatforme står for mere end 50 pct. af solgte biler. Det gælder bl.a. B-platformen (Nissan Tiida/Versa og Renault Clio) og C-platformen (Renault Mégane/Scénic and Nissan Qashqai). 


Vil gerne ha´ Honda


12 stk. Honda Pan European
12 stk. Honda Pan European © bilmagasinet.dk


Mens dansk politi stiller sine Honda-motorcykler i garage pga. problemer med risiko for blokerede bremser, har London Ambulance Service købt 12 st. Honda ST1300 Pan European for at udvide sin flåde af ambulancereddere på to hjul. De kommer langt hurtigere frem til en ulykke end redningskøretøjer på fire hjul, viser erfaringen.



Røg slår 6.000 kr. af prisen


250309bca-image01.jpg
250309bca-image01.jpg © bilmagasinet.dk


En bil, der lugter af røg, er ikke særlig appetitlig for en køber (der ikke ryger). Hos Bilbasen trækker regneprogrammet automatisk 6.000 kroner fra, hvis der er tale om en rygerbil. Og i branchen er det ikke usædvanligt, at forhandlerne byder op til 10.000 kroner mindre for byttebilen, hvis den er medtaget af tobak. En professionel antibakteriel rengøring løber op i min. 4.000 kr., og i visse tilfælde skal bilen måske have den i flere omgange. "Rygning svarer jo til stenslag eller skader på lakken. Noget, som man skal beregne en kosmetisk klargøring til," siger Kenneth Andersen, adm. direktør for for Bilbasen.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...