© Getty Images

Kommuner vil sætte en stopper for 130 km/t

Flere fynske kommuner vil have Christiansborg til at trække i håndbremsen og sænke hastigheden på motorvejsstrækninger. For klimaet og støjplagede borgere. FDM mener det ændrer "meget, meget lidt"

7. december 2022 af Jakob Illerup

Skal både spare CO2 og afhjælpe borgernes støjgener

Når der ikke lige er kø på grund af uheld eller vejarbejde, så kan man mange steder over Fyn nyde at køre 130 km/t. Men det kan i fremtiden være slut på flere strækninger.

Nærmere bestemt strækningerne ved Middelfart-, Kerteminde og Nyborg Kommune, det skriver TV 2. Middelfart er har set sig varm på idéen med at sænke hastigheden for at spare på deres CO2-udledning. Med klimaloven fra 2020 blev det vedtaget, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal mindskes med 70 procent i 2030. Det gælder også for kommunerne. Derfor har Middelfart Kommune mandag sendt en indstilling til Transportministeriet for at få sænket hastigheden til 110 km/t på en strækning på 13,8 kilometer.

I Kerteminde Kommune og Nyborg Kommune vil de også sænke farten på strækningen ved kommunen - men af en anden grund. De vil have sænket hastigheden, fordi det larmer for meget, når biler og lastbiler kører 130 km/t. Ved Nyborg har de et ønske om at få hastigheden helt ned på 90 km/t.

Hastighedsbegrænsningen på 130 km/t over Fyn er altså måske på vej ud - det samme er de her tre bilmodeller, men du kan stadig nå at eje dem!

“Stor samfundsmæssig omkostning”

Hos i FDM vækker forslagene ikke glæde.

Chefkonsulent Dennis Lange henviser til beregninger fra Vejdirektoratet, der i 2020 viste, at det vil reducere CO2-udledningen med 0,7 procent. Han mener ikke effekten er tilstrækkelig høj.

"Det er meget, meget lidt," siger Dennis Lange til TV2. Han påpeger, at det skal holdes op imod den samfundsøkonomiske omkostning, der er ved, at trafikanter kommer langsommere frem og skal bruge længere tid på vejene"

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...