F16 jagerfly

De danske F-16 jagerfly bor og serviceres på Flyvestation Skrydstrup mellem Kolding og Aabenraa i Sydjylland og på Flvyestation Aalborg.

Kommentar: Når man har prøvet en F-16, findes der ikke mere hurtige biler

Jens Trabolt er svæveflyver og BMW M3-ejer. Men et møde med den rå urkraft gemt i en F-16-efterbrænder har fået ham til at tvivle på, om en hurtig bil slår til

20. december 2020 af Jens Trabolt

“Jeg sælger sgu’ den bil”. 

Tanken kom efter en rystende oplevelse i en F-16 på ­Flyvestation Skrydstrup, der har vendt op og ned på min forståelse af power og performance. Er min ellers ret så potente oldtimer E36 M3 med 303 hk (målt) længere nok til at hæve pulsen over hvileniveau? 

Jeg mener nu ellers, at jeg har oplevet power i biler som Gumpert Apollo, Caparo T1 (500 kg/580 hk) og 911 Turbo, og jeg har tilmed fløjet et fransk træningsjagerfly. Men det blegnede ved mødet med registreringsnummer ET-198: Må jeg præsentere en General Dynamics F-16 Fighting Falcon anno 1987 med rundt regnet 120.000 hestekræfter til at slæbe på cirka 10 ton flyvemaskine.

Denne artikel stammer fra Bil Magasinet. Gå ikke glip af dit månedlige bilfix! Husk at starte dit abonnement i dag ved at klikke hér!

BMW M3 e36

Til daglig er jeg chefredaktør på et ­magasin om flyvning (nordicgliding.com), og i den forbindelse havde Flyvevåbnet ladet mig vide, at der var et ledigt bagsæde i en F-16. Efter at have læst den 600 sider lange Flight Manual sad jeg så endelig i ­bagsædet på ET-198 for enden af Skrydstrups lange bane.

De næste 90 minutter ville ændre mit liv

Da min pilot gav gas og lod flyet løbe ned ad banen, opdagede jeg, at jeg aldrig havde ­oplevet RIGTIG power. Vi gik forbi 500 km/t stort set, da vi overfløj hegnet på ­flyvestationen – og pegede derefter næsen op mod den flotte cumulus-himmel. 

Pludselig kunne jeg se hele Jylland og de norske fjelde mod nord, mens mine ører klikkede og ­poppede på grund af højdeændringen.

G-Dragten: For at flyve F-16 skal man først have lægetjek af alt hos flyvevåbnet, faldskærmskurser i svømmehaller, katapultsædetræning og en hel dag med udlevering og tilpasning af g-dragt, hjelm og iltmaske

Efter en lille time som deltager i en øvelse, hvor mit fly var “fjende” over Nordsøen, var det tid til at flyve hjem. Undervejs var brækposen i skarpt beredskab, den kom dog ikke i brug – men det var meget, meget tæt på. 

Jeg er vant til at flyve i små fly og har også mit eget, men dette var en manøvredygtighed og power, som slog bunden helt ud af amatøren.

“Vil du flyve”, spurgte piloten

“My controls”, kvitterede jeg og kunne i de næste par minutter sætte kryds ved de fleste drenges (m/k) drøm om at styre en F-16. Den er ekstremt agil, og selv den mindste berøring af rorpinden giver en øjeblikkelig respons. Og gashåndtaget, oh boy, der bor tordenguden, som vågner med et brøl og en rasende udladning af power. 

Vi prøvede en fuld acceleration i 100 meters højde over havet på vej hjem mod Esbjerg. Fra 400 og op til 900 km/t foregår det i et ­fuldstændigt afsindigt tempo, mens efterbrænderen slubrer fuel med over 10 liter i ­sekundet. 

F16 jagerfly
© Forsvaret

Efter 900 km/t virker det som om, accelerationen TILTAGER. Jeg vil tro, at den øger farten med næsten 100 km/t i sekundet hele vejen op – og den trækker RIGTIGT hårdt indtil topfarten på over to gange lydens hastighed eller + 2.200 km/t. Her rækker ordforrådet ikke rigtig.

En F-16 har luftbremser, som foldes ud under halefinnen. Det opleves fuldstændigt som, når man bremser hårdt i en almindelig bil med ABS-bremser på en tør vej. Man ­hænger i selerne, og det opleves vildt dramatisk. En oplevelse, jo tak skæbne.

Jeg fik gennembrudt lydmuren og manøvrerede en F-16 ved egen hånd. Så på vej hjem var 130 km/t på motorvejen sådan lidt langsomt. 

Og den der M3? Den er nu egentlig meget sjov, og så er den pæn, ikke? Men hurtig? Jeg beklager – det bliver en bil nok aldrig igen.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...