Klassiker front bil

Kom med ud og se klassikere på Sorgenfri Slot

Classic Car House i Lyngby nord for København åbner først sine døre i 2023, men det forhindrer ikke stedet i at lave et eksklusivt klassikerevent på Sogenfri Slot søndag den 22. august

15. august 2021 af Mikkel Thomsager
Klassiker front bil

Træf ved Sorgenfri Slot

Den smukke gamle køkkenhave i Sorgenfri slotspark omdannes til en historisk tidslomme med plads til mere end 600 biler, når Classic Car House holder Classic Car Festival på slottet, søndag den 22. august.

I løbet af dagen vil en Classic Car Juryen uddele 'Awards' i forskellige kategorier, primært inddelt efter bilernes nationaliteter, men også til den ”bedste tidstypiske bil” inklusive passagernes fremtoning, samt en samlet vinder.

Dagen krydres med musikalske jazz indslag af Marie Carmen Koppel, Maria Montell & The Classic Car Jazz Kvartet, og der vil naturligvis være adgang til street food, serveret fra gamle Citroën HY’ere.

Det er gratis for gåde gæster og biludstillere at deltage, dog kræver det tilmelding at få sin bil med ind på pladsen. Det sker på Classic Cars House' hjemmeside. 

Classic Car House

Classic Car House er et nyt bil-museum, som først åbner i 2023. Det kommer til at ligge næsten direkte over for Sorgenfri slot.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...