KITT fra Knight Rider er til salg

David Hasselhoff holder brandudslag og sælger blandt andet sin KITT car fra Knight Rider, men du skal have den store pengepung frem, hvis du vil sikre dig nøglerne.

22. januar 2021

The KITT car

Var du ung i starten af 80’erne kan du med al sandsynlighed huske kultserien Knight Rider. Her spiller David Hasselhoff en specialagent, der skal gøre livet surt for forbryderne. Mange bilfans vil nok mene, at det ikke er David Hasselhoff, der har hovedrollen i TV-serie, men derimod en sort Pontiac Firebird Trans Am, bedre kendt som The KITT car (KITT står for Knight Industries Two Thousand) 

Tilbage i 1982 tog man en ny Pontiac Firebird Trans Am og byggede den om, så den passede ind i seriens handling. Dengang kostede ombygningen svimlende 100.000 dollars. 

Specialbygget til "The Hoff"

Den aktuelle bil, der er til salg, er en tro kopi af bilen, der blev brugt i Knight Rider. Den blev bygget til David Hasselhoff og har været i hans ejerskab siden, men snart er det slut. Du kan du nemlig få fingrene i David Hasselholf’s legendariske KITT car. 

Det vides ikke om “The Hoff” er kommet i økonomiske vanskeligheder, eller han bare har ryddet op i et af sine depotrum. Lige meget hvilken forklaring, der passer, har han i hvert fald valgt at bortauktionere flere af sine personlige ejendele – herunder bilen. 

Få bilen leveret af manden selv

Oprindeligt blev den vurderet til 175.000-300.000 dollars, men i skrivende stund er bilen budt på i 500.000 dollars, hvilket er lige over 3 millioner kroner, dertil kommer et salær på 15 pct. som lægges oven i hammerslagsprisen. Til gengæld kommer David Hasselhof personligt og afleverer bilen, som er fuldt funktionsdygtig. Online-auktionen slutter den 23. januar 2021.

Hvis generelt er fan af David Hasselhoff er denne auktion klart et besøg værd. Her findes alverdens forskellige effekter fra David Hasselhoff's karriere. 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...