Jaguar XE SV Project 8 2018 WeatherTech Raceway Laguna Seca Californien.
© Jaguar

Dansker får verdens hurtigste Jaguar-sedan leveret

Jaguar XE SV Project 8 har fået plads hos Selected Car Group i Middelfart

16. september 2018 af Mikkel Thomsager
Jaguar XE SV Project 8 2018 WeatherTech Raceway Laguna Seca Californien.
© Jaguar

Den danske samler og leasingoperatør Selected Car Group fra Middelfart har modtaget et eksemplar af den vanvittige Jaguar XE SV Project 8, som netop har sat ny rekord, som verdens hurtigste 4-dørs sedan.

Rekorden blev sat på WeatherTech Raceway, som er det sponsor-rigtige navn for Laguna Seca i Californien.

Der er kun bygget 300 eksemplarer af Jaguar XE SV Project 8 Selected.

Raceren holder nu side om side med en perlerække af andre Jaguar sportsvogne – blandt andet Jaguar Project 7 i Torben Østergaard Nielsens private og svært imponerende bilsamling. En samling, der tæller mere end 200 helt fantastiske sportsvogne.

Jaguar XE med 600 hk

Jaguar XE SV Project 8 er en rendyrket racerbil ombygget hos Jaguar Special Vehicle Operations i Coventry i England. Den har en 600-hestes version af Jaguar’s 5,0-liters V8 kompressormotor, og den går fra 0-100 km/t på 3,7 sek. og toppen nås omkring 322 km/t .

Sidste år slog den rekorden på Nürburgring med omgangstiden 7 minutter og 21,23 sek. Nu har den så gjort det igen, denne gang i Californien, på den 3.5 kilometer lange racerbane Laguna Seca.

Tiden blev 1 minut og 37,54 sek., hvilket er godt et sekund hurtigere end den hidtidige rekordindehaver Cadillac CTS-V1 – og betydelig hurtigere end de andre top fem biler, Alfa Romeo Quadrifoglio, BMW M5 og Mercedes AMG C63 S Sedan.

Jaguar XE SV Project 8 koster for dette fartbæst er 149.995 engelske pund svarende til til omkring 1.25 mio. danske kr. plus afgift.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, så snart du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.