Amazon The Grand Tour Lochdown full episode fuld
© Amazon

Hvorfor?! Clarkson beholder sin Lincoln efter den nye Grand Tour-episode

Vi har spurgt Jeremy Clarkson, hvorfor han valgte at beholde sin Lincoln Continental, selv efter kameraholdet forlod, og optagelserne var overstået

8. august 2021 af Frederik Hauschildt

The Grand Tour tager til Skotland

The Grand Tour er et program på Amazon, der viser de tre tidligere Top Gear-værter, Richard Hammond, Jeremy Clarkson og James May, på tur over hele verden. Den seneste udgivelse ved navn Lochdown har været tungt begrænset af covid-19, men på trods af dette er der bred enighed på redaktionen: Den nye episode er én af de bedste, de har lavet.

Allerede fra første scene er der en sjov blanding af stemninger. Sceniske klip af Skotland er underlagt et lydspor og en typografi, der stammer direkte fra en Tarantino-film. 

Terrortrio'en fra Top Gear starter i Englands mest nordlige by, og planen er simpel: De skal køre til Nordskotland i tre dollargrin - en Buick Riviera, en Cadillac Deville Coupe og en Lincoln Continental. Planen? De vil finde ud af, hvorfor flydere aldrig blev noget hit i Europa.

Bil Magasinet var inviteret til et eksklusiv interview med Jeremy Clarkson, hvor vi spurgte ind til den nye episode.

Amazon The Grand Tour Lochdown full episode fuld
© Amazon

En anden tilgang

En anden bemærkelsesværdig ting ved starten af den nye episode er, at den ikke er særlig overdådig. Der er hverken amfibiebiler, vulkaner eller sænke-slagskibe med biler, som tidligere episoder har budt på, og det udstiller det gode samspil mellem trioen endnu mere.

Problemstillingerne er mere jordnære i Lochdown - tag bare én af scenerne fra Edinburgh. Her sidder Clarksons bil fast i bymidten, og alt imens de prøver at rykke den fri, står Richard Hammonds bil og overopheder. Det er kaotisk og hylende morsomt at følge med i fra sofaen. Det har Clarkson selvfølgelig været klar over:

"Normalt ville vi jo være i gang med at køre over en vulkan eller på bunden af havet, men på grund af corona skulle vi blive i Storbritanien. Vi havde altså ikke alle mulige rekvisitter at lege med, så vi var virkelig nødt til at arbejde, for at få det til at fungere," siger Jeremy Clarkson. 

Amazon The Grand Tour Lincoln Continental
© Amazon

"Hvorfor beholdte du din Continental?"

I løbet af filmen kommer bilerne på prøvelser igennem det meste af det, Skotland har at byde på: Snævre brostensgader, bjergveje med tvivlsom asfalt og campingvogne tynger ned på de tre dollargrin, og uden at afsløre for meget, så dumper de alle prøvelserne med et brag. I én scene er Clarkson for eksempel nødt til at kravle ind ad vinduet i stedet for at bruge døren, fordi dørsiden sidder fast.

Hvordan det så være, at hele holdet valgte at beholde deres biler efter optagelserne var overstået?  

"Der er selvfølgelig altid en bestemt type, der ejer sådan nogle biler, men med det sagt, så er bilerne sjove! De er sjove at køre, de er sjove at sidde i, og de underholder folk, når du kører forbi. "Se, en lortebil!" siger folk, men det er sjovt! Jeg elsker min Lincoln. Ja, det er en lortebil, men jeg elsker den," svarer Clarkson.

Amazon The Grand Tour Lincoln Continental
Jeremy Clarkson

møver sig ned i sin Lincoln Continental i Lochdown.

© Amazon

Er næste episode i Rusland?

Clarkson fortæller så, at planen oprindeligt ikke var at blive i Storbritanien, men eftersom covid-19 lukkede for internationale rejser, var holdet nødt til at finde på noget andet.

"Vi havde allerede gjort alt klar til en episode i Rusland. Vores biler står stadig derovre og venter, alt er stort set klar til at optage. Der er en hel historie derude. Jeg kan slet ikke vente til at komme i gang med den," sagde Jeremy Clarkson.

Du kan se traileren til den aktuelle episode Lochdown nedenfor.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...