Porsche 911 interiør Soundtrack My Life app


© Porsche

Hvad skal du lytte til, når brølet fra fossilmotoren forsvinder? Bentley og Porsche har en idé

Det er ingen hemmelighed, at en hvislen fra vind og elmotor aldrig erstatter en benzinmotor, der arbejder sig igennem gearene. Men hvad gør så?

1. juli 2021 af Frederik Hauschildt

Et lydspor til din køretur

Porsche og Bentley arbejder begge på at udvikle systemer, der kan spille musik, som passer til hvordan din køretur udvikler sig. Eksempelvis skal systemet spille stille og rolig musik, hvis du lister rundt inde i byen, men skrue op for tempo og lydniveau, når du sluger sving på en landevej.

Kerneidéen er ens for begge, men hvorfor og hvordan, de to mærker går til opgaven, er vidt forskellig. Bentley har en elbil i horisonten, men leder efter måder hvorpå de kan erstatte det tomrummet, der skabes, når fossilmotoren udskiftes med el. Porsche siger, at de først og fremmest så idéen som en unik tilføjelse til deres interiør.

Porsche 911 interiør Soundtrack My Life app

Der er mulighed for at vælge forskellige 'pakker' i den app, som Porsche har udviklet. App'en er en prototype og kan på nuværende tidspunkt ikke downloades.

© Porsche

Et lydspor til din Porsche

Porsche har udviklet deres lydprogram som en tilføjelse - i form af en app. Applikationen, som allerede er blevet døbt Soundtrack My Life, udvikles som prototype til smartphones. Porsche har endnu ikke besluttet sig for, om systemet også skal udvikles til bilens eget infotainmentsystem.

Med afsættet i smartphones lufter Porsche også interessante idéer om at basere lydsporet på geografisk placering: I alperne vil et specielt lydspor være muligt, mens et andet vil spille, hvis du besøger en storby.

"Kernealgoritmen er sådan set klar. Det næste skridt ville være at arbejde med andre kunstnere," siger Norman Friedenberger, der står bag projektet. Han ser gerne, at kendte kunstnere i fremtiden får lov at udvikle specialtilføjelser til programmet.

Har du husket at aktivere dit prøveabonnement på Bil Magasinet? Ellers kan du gøre det lige her!

Bentley Cocoon Mode LifeScore interior interiør musik
© Bentley

En Bentley, der kan skrive musik

Bentley's tilgang til projektet er noget ambitiøs. De har stiftet et partnerskab med LifeScore: En virksomhed som specialiserer sig i produktion og programmering af programmer, som kan tilføje lydspor til alverdens forskellige situationer. Til Bentley har de udviklet et program, der tager højde for ting som acceleration og hastighed og udvikler et passende lydspor til den situation, køreren befinder sig i.

Lydsporet består af forskellige 'brikker' af musik, der kombineres af bilen selv afhængigt af situationen, og som helhed skaber en opbygning, der svarer til køreturens forløb. Selve musikken, som brikkerne består af, er indspillet af dygtige musikere i anerkendte studier, eksempelvis Abbey Road.

Lyt til en prøve, som Bentley har udgivet nedenfor.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...