Hør danskeren, der var med til at udvikle Bugatti Veyron

Savner du sommer og superbiler, så kom til Bugatti Søndag med Bil Magasinet hos Strøjersamlingen den 8. marts og hør John Nielsen fortælle om arbejdet med at udvikle Bugatti Veyron

3. januar 2020 af Mikkel Thomsager


Synes du, vinteren gør udsigten til sommer med superbiler lidt tåget, så kom til vinterudgaven af Bil Magasinets Supercar Sunday. 

Den 8. marts holder Bil Magasinet og Strøjersamlingen Bugatti-søndag hos Strøjersamlingen i Assens med fokus på det franske mærke og den danske racerkører, der var med til at udvikle mærket, da det genopstod i midten af 90'erne.

John Nielsen havde i ni år bijob som testkører for dækproducenten Bridgestone. I den anledning kom han bag rattet af adskillige superbiler længe før, de blev lanceret, heriblandt Ferrari F40, Porsche 959 Jaguar XJ220.

Men ikke mindst Bugatti EB110 og Veyron, som John fokuserer på i sit foredrag søndag den 8. marts. 

Strøjersamlingen rummer dog flere ældre Bugatti-modeller, og flere af de nyeste kan forhåbentlig også ses den søndag, ligesom resten af Strøjersamlingens flotte udvalg selvfølgelig er tilgængeligt.

Rabat til Bil Magasinet abonnenter

Adgang koster 445 kr., men er du abonnent på Bil Magasinet, kan du købe billetter for bare 375. For at kunne det, skal du bruge en kode. Send en mail med dit abonnementsnummer til [email protected], så sender vi dig koden, som giver 70 kr. i rabat. Køb billetter her.

Program

  • 12.00 Dørene åbnes (OBS: Det er ikke muligt at købe forplejning)
  • 13.00 til 15.00 Bugatti fortællinger, kaffe og kage når det passer ind
  • 15.00 til 15.30 Du kan nyde biler på egen hånd
  • 15.30 Tak for i dag

Forsiden af Bil Magasinet #169 fra oktober 2005, hvor John Nielsen første gang fortæller om arbejdet med at udvikle det, der var verdens vildeste bil på det tidspunkt.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...