Her er vinderen af "Verdens smukkeste bil 2018"

En jury bestående af 82 medlemmer har netop kåret denne bil den "verdens smukkeste bil" Er du enig?

3. april 2018

Knap var de sidste rester af nytårsfyrværkeriet ryddet op, før Land Rovers Chefdesigner Gerry McGovern blev kåret som Designer of the Year ved Festival Automobile International i Paris.

Og nu er turen så kommet til den bil han har designet. Range Rover Velar modtog nemlig i forbindelse med New York Autoshow prisen 'World Car Design of the Year'.

Det er ikke første gang, at Jaguar/Land Rover modtager priser for ekstraordinært design. Tidligere har Jaguar F-Type, Range Rover Evoque, og sidste år Jaguar F-Pace, modtaget prisen som World Car Design of the Year. Og dette år var altså ingen undtagelse.


I forbindelsen med modtagelsen af den fornemme pris sagde Prof. Dr Ralf Speth – CEO hos Jaguar/Land Rover

"At F-Type, Evoque, F-Pace og nu Range Rover Velar vinder World Car of the Year Design Award, betyder meget for os. Jeg er beæret, og jeg ønsker at takke alle jury medlemmer for deres tillid og støtte til Jaguar Land Rover teamet”.

Range Rover Velar dystede i finalen mod Volvo XC 60 og Lexus LC 500. Men juryen, bestående af 82 medlemmer fra 24 forskellige lande, valgte altså Range Rover Velar som den bedste design af de tre.

Range Rover Velar blev lanceret sidste år, og har navnet efter Range Rovers konceptbil fra slut 1960’erne. Velars plads i produkt-rækkefølgen er mellem Range Rover og Range Rover Sport, og kan fås med seks forskellige motorvarianter. Fra 180 hk økonomisk diesel til den potente 3.0 liters benzinmotor med 380 hk og seks cylindre. 

Lexus LC 500 

Måske er du interesseret i...