green ncap mercedes partikelfilter test
Green NCAP test af partikeludslip

Testen måler blandt andet en bils reelle udslip af skadelige partikler og drivhusgasser i blandet kørsel i virkelig trafik.

© FDM

Test: Elbiler giver fossilbiler baghjul, når man regner det hele med

Aktuel test af 24 nye bilers CO2-aftryk har to elbiler fra Hyundai og Renault i top – dieselbiler får tæsk

30. november 2020 af Steen Bachmann


Hvor meget forurener en dieselbil? Og er det rigtigt, at en elbil skal køre vildt mange kilometer, før den er lige så grøn som en fossilbil, når man tager produktionen af bil og batteri med i regnestykket?

0 til 5 grønne stjerner

Det er ikke nemt for forbrugerne at overskue, og det skal en ny karakterskala hjælpe med. 

Green NCAP er skabt af europæiske forbrugerorganisationer og en række nationale europæiske myndigheder som en uafhængig test af bilernes miljøegenskaber og klimaaftryk. 

Testen tildeler biler samlet fra 0-5 stjerner, som vi kender det fra Euro NCAP’s sikkerhedstest. Eneste forskel er, at stjernerne her er grønne.

Green NCAP tester både bilerne i laboratorier og i virkelig trafik samt ved forskellige temperaturer, da det også har betydning for bilernes udledning. Samlet skal det give et præcist billede af bilernes miljøegenskaber.

Elbiler vinder test

Af de 24 biler, der netop er testet af Green NCAP, klarer de to elbiler, Hyundai Kona Electric og Renault Zoe, sig bedst. Begge får fem grønne stjerner, mens testens ti dieselbiler svinger mellem halvanden og tre stjerner. Heller ikke nogen af de otte benzinbiler klarer sig til mere end tre Green NCAP-stjerner.

Elbilerne Hyundai Kona (billedet) og Renault Zoe er de eneste af de 24 biler, der får fem Green NCAP-stjerner i den seneste test.

© FDM

Sådan klarer bilerne sig

Kilde: Euro NCAP, november 2020

4 hurtige spørgsmål og svar om Green NCAP

Vi stiller fire hurtige til præsidenten for FIA Region 1, Thomas Møller Thomsen, der også er adm. direktør for FDM.

Hvordan foretages Green NCAP-testen?

"I første omgang tester Green NCAP bilernes forbrug og dermed også CO2-udledning samt udledning af emissioner som partikler og NOx’er. Konkret sker det ved en laboratorietest ved forskellige temperaturer, da den har betydning for bilers forbrug. På samme måde testes bilernes udledning ved forskellige temperaturer i både et laboratorie og ved kørsel på vej. Det man også kalder Real Driving Emissions. I begge test måles bilerne på en index-skala fra 0-10. I det endelige resultat omregnes det til skalaen med de 0-5 stjerner."

Hvad er målet?

"Med Green NCAP ønsker vi at skabe en øget gennemsigtighed i forhold til klima- og miljøaftryk, når man skal købe bil. Men ligesom vi håber, at forbrugerne vil tage de nye grønne stjerner til sig, er vi også overbeviste om, at Green NCAP kan være med til at skubbe til udviklingen af mere grønne biler. Præcis som Euro NCAP har haft en stor betydning for udviklingen af bilers sikkerhed. Forhåbentligt vil Green NCAP også blive et konkurrenceparameter bilproducenterne imellem."

Skal man være elbil for at få en høj score?

"Nej, det er ikke tilfældet. Når de to elbiler, vi har testet, scorer høj, skyldes det, at de ikke genererer nogen lokal udledning. Men testen viser også, at der er stor forskel på de øvrige biler. I forhold til bilernes emissioner opnår eksempelvis BMW X1 med den seneste euronorm (6d-temp), 9,4 ud af 10 mulige index-point. Til gengæld er brændstofforbruget ikke imponerende, og det trækker samlet ned."

CO2-aftryk fra vugge til grav

Hvilken rolle spiller well-to-wheel i bedømmelsen?

"Green NCAP’s test er ikke endelig. Men der er lagt en plan for, hvordan man de kommende år vil udvikle den, så man på sigt måler hele bilens klima- og miljøaftryk fra vugge til grav. Det vil givet forskubbe nogle af de resultater, vi ser i dag. Eksempelvis ved vi, at aftrykket ved produktionen af elbiler og deres batterier i dag er større end eksempelvis benzinbiler. Det er noget, man bør regne med, hvis man vil have et retvisende billede af bilers totale miljøregnskab. Også måling af bilers støj vil blive et parameter i fremtidens Green NCAP-test."

Se test på Green NCAP

Thomas Møller Thomsen, præsident FIA Region 1 og adm. direktør for FDM

© FDM

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...