© bilmagasinet.dk

Sælges: 1 stk. Batmobil

Kun 1 ejer, synet og indregistreret, har kørt jævnligt

18. maj 2010 af Steen Bachmann

 

Den 2. juni bliver der mulighed for at få fingre i en Batmobil, når den store årlige britisk klassikerauktion Historics at Brooklands finder sted i Surrey. Auktionshuset bringer ingen vurdering af bilen, da den må siges at være uden for kategori.

Der er tale om en af kun tre eksisterende Batmobiler med stålkarrosse. Her er tv i midterkonsollen, faldskærm som ekstra bremse, en fungerende Batphone og en omfattende scrapbog med bilens optrædener på bilshows og sammen med den originale Batman, Adam West.

© bilmagasinet.dk

Bilen er baseret på et chassis fra en Lincoln Continental og er skabt som identisk replika af den originale Batmobil fra 1960'erne. Den blev bygget i 1988 af specialisten Bill Chaplin, har kørt jævnligt siden og er synet og indregistreret i England.

© bilmagasinet.dk

Mark Perkins har ejet den siden 1988, og sætter den let modvilligt til salg:

“Klassiske biler, og specielt en bil som denne, skal ud at køre, så man kan nyde dem. Jeg har haft stor fornøjelse af den gennem årene, men mit job hos Historics at Brooklands betyder, at jeg har for lidt tid den slags, så nu er det en andens tur," siger Mark Perkins.

Turde vi foreslå Rigspolitiet at byde ind? Bilen ville give en uhørt street credit og en vis autoritet i trafikken herhjemme...

© bilmagasinet.dk

 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...