Når mærker bytter mærker: 7 af de mærkeligste emblembyt

Honda Crossroad

Kig lige igen – for det her er altså ikke en Land Rover Discovery. Og så alligevel... Honda Crossroad blev født af et samarbejde mellem Honda og Rover-Austin-koncernen og gav os en række pudsige emblembyt. Men den, der nok stikker bilnørder mest i øjnene, er denne. En Land Rover Discovery med meget få ændringer på nær det lille "H" på kølergrillen, der kun blev solgt i Japan. Hvis du alligevel synes, navnet lyder bekendt, er det fordi, Honda genoplivede Crossroad-navnet i 2007.

Kia Elan (m.m.)

Den "nye" Lotus Elan blev introduceret i 1989 og var forskellig fra den typiske, britiske sportsvogns-formel, fordi den var forhjulstrukket. Den var også dyr, og den overlevede kun seks år, blandt andet fordi den ikke kunne konkurrere med den sjove (og baghjulstrukne) Mazda MX-5.

Det var dog ikke enden på modellen, for i 1995 købte Kia rettighederne til at bygge Elan og solgte den som en Kia Elan i Sydkorea. I Tyskland blev den solgt som Kia Roadster og i Japan som Kia Vigato. Og gud-hjælpe-mig om den ikke blev solgt under navnet Chevrolet Elan i Argentina.

Aston Martin Cygnet

Vil du gerne være James Bond, men har brug for en bil, der altid starter? Så er det heldigt for dig, at Aston Martin i 2010'erne skulle sænke deres gennemsnitlige CO2-forbrug pr. bil, og lancerede derfor Cygnet. Til den havde de lånt Toyota's mikrobil, IQ, som de udstyrede med et mere luksuriøst interiør og en tredoblet pris. Bilen var et finansielt mareridt, og på trods af Aston Martin's projekterede tusindtal i årligt salg, havde bilen solgt bare 300 eksemplarer på de to år, den var til salg i.

Subaru Traviq

Som en del af en handel med GM, lancerede Subaru i 2001 Traviq. Funktionelt var den stort set identisk med GM-modstykket, Opel Zafira, men rent markedsmæssigt var de to biler dag og nat. Tidligere havde en uafhængig importør hentet Zafira'er fra Tyskland til Japan, men nu kunne Subaru selv konkurrere. Ikke at markedet var kæmpestort, for Zafira'en var for stor til japansk lovgivning, og fik tillagt en større beskatning end lignende modeller.

De thai-producerede Subaru Traviq havde få fordele, herunder en 4-trins automatgearkasse som standard og en større standardmotor på 2,2 liter. Kombineret med den billige pris, som produktionen i Thailand tillod, gav det et attraktivt tilbud på en bil, der ellers var for dyr til japanerne.

VW Apollo

I Brasilien er VW et helt andet mærke, end det er i Europa. Her blev T2-generationen af "rugbrødet" produceret indtil 2013, og den blev sløjfet på grund af nært-forestående sikkerhedskrav i 2014. I 1986 indgik Ford og VW i Sydamerika en alliance, der involverede en del forskellige biler,

Det mundede i 1980 blandt andet ud i Apollo: En mere sportslig og luksuriøs version af Verona, der erstattede Ford-logo'et med et fra Wolfsburg, farvede baglygterne sorte og fjernede kiksede kromlister omkring vinduerne. Bilen er baseret på den 'Erika'-platform, som Ford udviklede til Escort i 1980, og som blev genbrugt til Verona. VW'en adskillede sig fra modstykket mekanisk, ved at udskifte kabeltrækket i gearskiftet med faste forbindelser, hvilket overordnet set ikke blev godt modtaget. Derudover var affjedringen mere fast, og udvekslingen i gearkassen var kortere.

Chevrolet Cruze

Hvordan kan du gøre en helt standard Suzuki Ignis mere uinspirerende? Prøv med et sæt nye kofangere, et Chevrolet-emblem og nogle mørke baglygter, og du skal se, hvad forbrugere på det japanske marked i en årrække blev mødt med, da de kontaktede deres lokale Chevrolet-forhandler.

Bilen er funktionelt identisk med den daværende Suzuki Ignis, og den blev lanceret i ledtog med Chevrolet MR, der funktionelt er identisk med den daværende Wagon R. Emblembytteriet opstod som et resultat af et længerevarende samarbejde mellem GM og Suzuki, der også resulterede i biler som Opel Agila og bilerne fra det amerikanske bilmærke Geo: Metro og Tracker.

Suzuki Cara

Autozam AZ-1 blev produceret i omkring 4.400 eksemplarer, og er med mågevingedøre, verdens hurtigst-snurrende turbomotor og en næsten karikaturisk lille størrelse interessant fra fødslen. Men det var hverken Autozam eller fadermærket, Mazda, som originalt fik idéen til AZ-1.

Det var Suzuki, der også producerer den måske mest sjældne variant af AZ-1 nogensinde. Suzuki Cara, hedder den, og den blev produceret i bare 531 eksemplarer. Bilen har naturligvis Suzuki-mærker hele vejen rundt, men kan udover disse kendes på forkofangeren, der er udstyret med et sæt gule tågelygter.