Her er nogle af de letteste produktionsbiler nogensinde

Vi har samlet nogle af de letteste biler, der nogensinde er blevet produceret - og et par af de letteste du kan købe i dag.

29. august 2021 af Emma Steensen
DeTomaso Vallelunga står på parkeringsplads i rød

De Tomaso Vallelunga

Denne lidt specielle sag er skabt af det Italienske mærke De Tomaso, som nok er mest kendt for deres Pantera med den store V8'er fra Ford. Vallelunga var mindre heldig, da der blev delt motorgaver ud og endte med en 1.5 liters Ford-motor med dobbelte Weberkarburatorer - det er samme motor som findes i Ford Cortina. 

Der blev kun produceret 55 eksemplarer fra 1964 til 1968, og de er utroligt kostbare. Der var et eksemplar på auktion i 2016, som blev vurderet til en pris, der lå i omegnen af 2.500.000 kr. 

Vallelunga gik fra 0-100 km/t på 6 sekunder og havde 104 hk. Det giver et forhold mellem vægt og kræfter på kun 6,9 kg pr hk. 

hvid mini cooper austin leyland

Morris Mini

Morris Mini

Den utroligt populære Mini var en af tidens mest solgte biler i Danmark, og den var altså også en af de letteste.

Der fandtes mange forskellige varianter af den lille fikse Mini, eksempelvis van og pickup, med varierende vægt naturligvis. Den oprindelige Morris Mini vejede imidlertid kun 580 kg.
Dimensionerne på den lille bil var da også derefter: Den er ca. lige så høj som den er bred, lige over 130 cm og med en længde på lige over tre meter, så er det altså seriøst en bil i miniformat. Ikke kun på vægten. 

En lille Mini havde i sine velmagtsdage 55 hk og med en vægt på 580 kg ender vægt/kraft forholdet på 10,5 kg pr. hk. 

Få alle de fedeste tests, bilnyheder og meget mere - få 3 numre af Bil Magasinet for bare 99 kr. Aktivér dit prøveabonnement lige her!

Fiat 500 gul står på fliser med udsigt

Fiat 500

© FIAT

Fiat 500

En bil, der faktisk slår den i forvejen utroligt lette Morris Mini, er selvfølgelig den gamle Fiat 500. Med en vægt på kun 499 kg er det én af de letteste biler, som rent faktisk også ligner en rigtig bil. Selvfølgelig er der skøre og halvabsurde biler som Renault Twizy, men Fiat 500 er oprindeligt tænkt som en smart bybil, som også er praktisk nok til at du kan have familien med. 
Den var nok ikke gået i dag, hvor de fleste har svært ved at forestille sig hvordan bare to fuldvoksne mænd skulle passe ind i den mikroskopiske kabine. 

Fiat 500 producerede ikke mange hestekræfter generelt. Den ene af modellerne formåede at nå op på 21 hk og regner man vægt/kraft-forholdet ud med det tal, får man hele 23,8 kg pr. hk som den lille Fiat skal slæbe på. 

lille bil mini smart står på grus ved hegn

Smart Fortwo

Smart Fortwo

Hvis vi bevæger os over i nogle af de lidt mere moderne biler, som stadig vejer en brøkdel af, hvad man ville forvente en bil skulle veje, kommer vi ikke uden om Smart Fortwo. Den vejer kun lige over 1 ton med en vægt der starter ved 1.095 kg. 

Smart er den lille bitte bybil, der gjorde sig bemærket ved næsten at kunne parkere med snuden mod kantstenen i stedet for at lave en standard parallelparkering, fordi den var så kort. Den er kun 2.695 mm lang, hvor den nye Land Rover Defender til sammenligning er knap to meter - altså i bredden. 

Med 82 hestekræfter i den korte og lette Smart, betyder det at den ender med et forhold mellem vægt og kræfter på 13,4 kg pr. hk. 

Få alle de fedeste tests, bilnyheder og meget mere - få 3 numre af Bil Magasinet for bare 99 kr. Aktivér dit prøveabonnement lige her!

vw up fra folkevogn i guld på gade i byen

VW Up!

© VW

Volkswagen Up!

Selvom den ikke er helt lige så kort som en Smart Fortwo, så slår den lille og umådeligt populære Volkswagen Up! de fleste moderne biler på vægten. Med en vægt på under et ton, specifikt 991 kg, så tjekker den altså ind som en af de letteste biler, man kan finde og købe fra ny i dag. 

Vægt/kraft-forholdet i en lille, let Up! er 15,2 kg pr. hk for den lille motor med 65 hestekræfter til den laveste vægt på 991 kg. 

Få alle de fedeste tests, bilnyheder og meget mere - få 3 numre af Bil Magasinet for bare 99 kr. Aktivér dit prøveabonnement lige her!

hvid mazda mx-5 står på vejen grus forfra

Mazda MX-5

Mazda MX-5

Hvis vi bevæger os over i lette sportsvogne, så er Mazda MX-5 et helt sikkert bud på én af de letteste der findes. Hvis du vil kunne købe den fra ny i dag vel at mærke. 
Den vejer næsten det samme som en Smart Fortwo, faktisk en lille smule mindre. Selvom den slet ikke er lige så kort, starter vægten på 1.071 kg. 
Den lille sportsvogn rummer dog en del flere hestekræfter end den endnu mindre Smart Fortwo og hvis man regner forholdet mellem dens vægt og dens kræfter ud, ender man med kun 8 kg pr. hk. Hvis man altså beregner ud fra den mindste motorvariant med 132 hk. 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...