Downsizing mindste V6 motorer
© Søren Juul

Her er de 7 allermindste V6'ere!

For at vise at downsizing ikke behøver at være et fy-ord for motorentusiaster, har vi fundet 7 af de mindste V6'ere, der har været under hjelmen i gadebiler.

12. september 2023 af Frederik Hauschildt

1 | Mitsubishi 6A10 | 1,6 liter

Mitsubishi udgav en ny Lancer i 1991. Det var den generation af Lancer, der gav startskuddet til de Evolution-modeller, der senere skulle blive én af mærkets varemærker. Men hvad de færreste nok ved er, at bilen i Japan blev sat på markedet med en V6-motor med i kataloget.

Motoren var på sølle 1,6 liter, formodentlig for at holde motorstørrelsen under de to liter, der adskiller en 'lille personbil' fra en 'stor personbil'. Men alligevel producerer motoren en velvoksen, umiskendelig V6-lyd. Den beskedne størrelse betød også, at motoren kunne ramme helt op til 8.000 o/min fra fabrikken.

Specifikationer

Motorkraft 140 hk v. 7.000 o/min., 147 Nm v. 4.500 o/min.

Ventiler DOHC, 24 ventiler

Omdrejningsbegrænser 8.000 o/min

Produktionsår 1992-1998

2 | Ford Köln/Cologne | 1,8 liter

Ford's Cologne-motor har ligget i mange forskellige biler. Motoren tager sit navn fra den tyske by, hvor den blev konstrueret og bygget – Köln eller Cologne på engelsk. Fra Ford's Ranger-serie, til Frederik T. Freys egen 17M RS "Taunus", har motoren prydet nogle af Ford's mest succesfulde modeller. Men kun i én model kom motoren i den allermindste størrelse på 1,8 liter: 17M P7, fra 1968 til 1971. 

Motoren blev lanceret som en del af et facelift til modellen. V6'eren på 60 grader mellem cylinderrækkerne var en højkompressionsmotor, der producerde 81 hk. Motoren fungerede som en V6-indstigningsmodel, og kunne også opgraderes til en 2,3-liters variant. I Danmark var langt de fleste 17M'ere dog fortsat udstyret med en V4-motor på 1,7 liter.

Specifikationer

Motorkraft 81 hk, 135 Nm

Ventiler OHV, 12 ventiler

Produktionsår 1968-1971

Downsizing mindste V6 motorer Ford 17M RS

V6-Motoren på to liter i Frederik T. Freys Ford 17M RS minder meget om den på 1,8 liter.

3 | Mazda K8 | 1,8 liter

Alle kender Mazdas uundgåelige roadster, MX-5. Mange endnu, kender dens forhjulstrukne søsterbil, MX-3. Den kom med to primære motorvalg: 1,6 og 1,8 liter, og valgte man i 1991 den på 1,8 liter, fik man en 24-ventilers V6 i motorrummet på den lille coupé.

Motorlyden er, som med Mitsubishi-motoren, langt mere voksen end størrelsen skulle antyde. Den europæiske variant laver 133 hk og 156 Nm med de 1,8 liter. Omdrejningsbegrænseren er lidt lavere end Mitsubishis, men hører stadig til blandt de høje ved 7.000 o/min.

Specifikationer

Motorkraft 133 hk v. 6.800 o/min., 156 Nm v. 3.500 o/min.

Ventiler DOHC, 24 ventiler

Omdrejningsbegrænser 7.000 o/min

Produktionsår 1992-1998

4 | Ferrari Dino | 2,0

Ferraris såkaldte "Dino" motor, der endte med at sidde i biler som Ferrari 206 Dino og det sorte får, Fiat Dino, har rødder i Formel 1. I slutningen af 1950'erne ville Enzo Ferrari og sønnen Alfredino udvikle den ideele motor på 1,5 liter, der skulle bruges i Formel 1. Svaret var en V6 på 65 grader frem for de vante 60, samt separate pejlstangssøler for hver af de 6 cylindre.

Motoren fik plads i 1960'ernes 6-cylindrede Ferrari-projekter, herunder 206 Dino og Fiat's Dino coupé, men motorens dimensioner kan faktisk spores helt op til den 12-cylindrede Tipo F133, der sidder i 612 Scaglietti. Dino motoren blev også videreudviklet i en V8-variant på 2,9 liter, der blandt andet findes i Ferrari 308 GTB.

Specifikationer (206 GT)

Motorkraft 180 hk v. 8.000 o/min., 187 Nm v. 6.500 o/min.

Ventiler SOHC, 12 ventiler

Omdrejningsbegrænser Ikke anvendeligt

Produktionsår 1966-1975

5 | Maserati Biturbo | 2,0

Den første motor i verden med to turboladere var også den første med tre ventiler pr. cylinder. Det var også en relativt lille V6'er på 2,0 liter, som Maserati udviklede for at undgå dyrere skatter på motorer over 2.000 ccm i Italien. Til eksportmarkeder tilfaldt en 2,5 liters variant, der lavede 5 hk ekstra.

Den turboladede luft blev først trukket igennem en intercooler, hvorefter det nåede turboladerne – én på hver udstødningsmanifold. Til sidst blev luften skubbet igennem en karburator (senere indsprøjtning) og ind i cylinderne.

Motoren udviklede hurtigt et ry for at være upåligelig – de mange komponenter gjorde også vedligehold svært. På trods af det blev motoren brugt helt op til 1994 – altså 13 år.

Specifikationer (Biturbo 2,0)

Motorkraft 180 hk v. 6.000 o/min., 253 Nm v. 4.400 o/min.

Ventiler SOHC, 18 ventiler

Trykladning Dobbelte turboladere

Omdrejningsbegrænser Ikke anvendeligt

Produktionsår 1981-1994

6 | Alfa Romeo Busso | 2,0 liter

Alfa Romeo Busso er det uofficielle navn på Alfa Romeos V6 motor. Busso-motoren blev, ligesom Cologne-motoren, brugt i meget lang tid: Fra den første gang sad i motorrummet i en Alfa i 1979, til den sidste Fiat med Busso-motor rullede af samlebåndet i 2005, har Alfas V6-motor taget på i vægt, ventiler og størrelse.

Ligesom i Japan så var der tidligere en skattelov i Italien, der gjorde det attraktivt at holde sig under to liter, når man byggede motorer. Det er formentlig derfor, at Alfa 6 i 1983 udkom med den første toliters variant af Giuseppe Bussos V6-motor. I 1991 udkom en turboladet V6 i samme størrelse til Alfa 164 V6 Turbo, og motoren blev brugt i Spider, GTV og 166 op til år 2000.

Specifikationer (GTV 2,0 Turbo)

Motorkraft 200 hk v. 6.000 o/min., 270 Nm v. 2.400 o/min.

Ventiler SOHC, 12 ventiler

Trykladning Turbolader

Produktionsår 1991-2000

7 | Suzuki H20A | 2,0 liter

Suzukis H-motor stammer fra dengang, Suzuki Vitara var en offroader uden kompromis. Bilen udkom i 1988, men vi skulle vente helt til 1994 med at få Suzukis første V6'er at høre. Men da først motoren var landet, var den kommet for at blive: Selvom 2,0-liters varianten blev afsat allerede i 1996, levede motoren videre i 2,5 og 2,7-liters varianter, der har prydet motorrummet af de fleste Vitara-baserede modeller lige siden.

Både blokken og topstykket er udført i aluminium på H-motoren, og det gav pote i motorsport. I 1996 boltede Suzuki to turboladere på siden af en H25A, og sendte en ombygget Suzuki Escudo (altså, Vitara i nogle markeder,) til toppen af Pikes Peak på rekordtid.

Specifikationer

Motorkraft 128 hk v. 6.000 o/min., 174 Nm v. 4.300 o/min.

Ventiler DOHC, 24 ventiler

Produktionsår 1994-1996

WILDCARD | Brabus 1,4 BiTurbo

I 2003 havde Brabus-ingeniørerne en idé, der var lidt mere skør end sædvanligt: De ville smelte to af de 0,7 liters trecylindrede turbomotorer, der normalt sad i Smart Roadster, sammen til én V6 motor. Det betyder altså 1,4 liters biturbo benzinmotor i en bil, der stadigvæk ikke vejer meget over 800 kg.

Motoren lavede 218 hk, og det gav bilen et samlet vægtkraftforhold der tangerer en Porsche 911 4S. Motoren fyldte en del mere end standard, og det betød at benzintanken skulle rykkes ud i bagagerummet. Den ekstra vægt betød også, at hele undervognen skulle genopfindes. Alt i alt var det for omstændeligt at lovliggøre den, for slet ikke at nævne masseproduktion, så bilen forblev et koncept. Af de 10 byggede biler, overlever kun to i dag.

Specifikationer

Motorkraft 218 hk, 220 Nm

Ventiler DOHC, 24 ventiler

Produktionsår 2003

Har vi misset en motor? Hvilken V6 er din favorit? Er du måske mere til de store? Kommentér på Facebook!

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...