© bilmagasinet.dk

Årets Motorcykel 2010: BMW S1000 RR

Selv urutinerede kørere kan styre og nyde den 193 hk stærke superbike

31. maj 2010 af Steen Bachmann


Alle de danske medier med motorcykel-interesserede læsere og seere var repræsenteret til kåringen af Årets Motorcykel 2010. Jurydeltagerne var enige om at kåre BMW's nye monstercykel som vinder.

De 5 finalister:

#1. BMW S1000RR, 290.000 kr., 193 hk:

BMW S1000RR
BMW S1000RR© bilmagasinet.dk

Denne maskine har taget verden med storm, og BMW sætter de etablerede superbike-producenter på plads. Det mest imponerende er alle de elektroniske hjælpere, der gør, at også urutinerede kørere magter den voldsomme motor og de racerlignende køreegenskaber. S1000RR kommer til at betyde meget for fremtidens sikkerhed for motorcyklister med sine imponerende ABS- samt traction- og wheelie-control-systemer. Systemer, der forhåbentlig bliver standard på fremtidens maskiner. Prisen på de 290.000 kr. virker næsten billig i betragtning afm, hvad man får. 

 

#2. Yamaha Super Tenere, 240.000 kr., 115 hk:

Yamaha Super Tenere
Yamaha Super Tenere© bilmagasinet.dk

Markedet for kæmpe eventyrmaskiner er stort, og Yamaha præsenterer her en værdig BMW-duellant. Motoren og dens antispind virker sofistikeret. En flot eventyr-debut fra Yamaha.

 

#3. Yamaha FZ8, 120.000 kr., 106 hk:

Yamaha FZ8
Yamaha FZ8© bilmagasinet.dk

FZ8 er den oplagte nyhed for alle motorcyklister. Denne maskine rammer bredt, da den leverer kraft nok for flertallet, og er letkørt så alle kan magte den. Tilføjes yderligere 10.000 kr., leveres den med ABS-bremser. Den er helt neutral i styringen, og motoren er stærk i topregisteret. Ydermere er prisen ramt helt rigtig.

 

#4. Kawasaki Z1000 ABS, 190.000 kr., 136 hk:

Kawasaki Z1000
Kawasaki Z1000 © bilmagasinet.dk

Denne nye Z1000 kører langt bedre end den tidligere. Hele pakken er ny, så dette er ikke bare opdateringer. De kedelige tendenser fra forgængeren, der gerne vil rejse sig i sving, når underlaget er ujævnt, er væk. Motoren er perfekt, og trækker skønt uanset omdrejningsantal. Denne maskine skal nok få venner.

 

#5. Triumph Thunderbird, 280.000 kr., 85 hk:

© bilmagasinet.dk

Denne maskine kombinerer en underskøn motor med fantastiske køreegenskaber. At Triumph har magtet så neutrale og gode køreegenskaber, i en så stor cruiser er en kæmpe bedrift. Motoren trækker fantastisk, og den samlede pakke er utvivlsomt det bedste penge p.t. kan købe inden for flyder-genren.

 

# Juryens Specialpris 2010: Lauge Jensen, fra 500.000 kr., 100 hk:

Lauge Jensen
Lauge Jensen© bilmagasinet.dk

For første gang uddelte DMJ også en special-pris. Den gik til danske Lauge Jensen for et enestående initiativ, flot design og udførelse.

Læs om de fem finalister og den danske custom-bike i MC-Revyen 2010.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...