Den enkeskabende hugorm: Dodge Viper, 8,0-liters V10 (885.000 kr.)
For nyligt blev en af verdens mest vanvittige biler sat til salg. The Beast er udstyret med en 27-liters V12-motor fra et Spitfire-fly. Og selvom 27-liter nok både er upraktisk og svært at indregistrere, så findes der biler til salg herhjemme, der har absurd store motorer. En af dem er første generation af den notoriske sportsvogn Dodge Viper.
Hér finder du en 8,0 liters V10-motor - otte liter! - der sender bilens ydelse op på små 400 hk.
Viper’en kan nærmest høres blot ud fra billederne, og i teorien taler den for sig selv. Alligvel er der nogle ekstra detaljer, der gøre netop denne Viper særligt attraktiv.
Dodge Viper er til tider blevet kaldt “the widow maker” (enkemageren), og når man gennemgår specifikationerne for bilen, er det ikke så underligt. Den 8,0-liters V10’er akkompagneres nemlig nærmest ikke af noget af det sikkerhedsudstyr, vi kender fra biler i dag - selv ABS-bremser er fraværende i denne årgang af Dodge Viper.
Netop årgangen er et plus ved netop dette eksemplar. Bilen er fra 1992 - en årgang hvoraf der kun blev produceret 285 eksemplarer, hvoraf alle var i Viper Red og med gråt interiør.
Selvom nogle ville se et stort rødt flag, når bilen er født uden de fleste væsentlige sikkerhedsfunktioner, vil nogle entusiaster medgive, at det blot bidrager til en rå og adrenalinpumpende køreoplevelse.
Har du mod på en ordentlig motor, og er du ikke skræmt af hugormen? Så kan dette eksemplar findes netop nu på Biltorvet.dk.

Dronningernes foretrukne: Rolls-Royce Silver Shadow, 6,8-liters V8 (255.000 kr.)
Rolls-Royce Silver Shadow blev i 1973 bygget med en 8-cylindret motor på 6,8 liter. Ved man lidt om biler, vil man ud fra de informationer antage, at bilen også havde rigeligt med kræfter.
Dét var dog ikke helt tilfældet. Rolls-Royce Silver Shadow anno 1973 var i stand til at yde 189 hk, og måske derfor markedsførte briterne bilen, som en bil med “tilstrækkelig hestekræfter og drejningsmoment” fremfor at oplyse de reelle tal.
Der er ikke oplyst en officiel acceleration, men uofficielle tests og estimater anslår, at 0-100 foregår på omkring 11 sekunder i den majestætiske brite.
Nu laver Rolls-Royce trods alt heller ikke racerbiler, men komfortable luksusflydere. At dømme ud fra billederne er det også tilfældet med Silver Shadow. Kabinen - navnligt bagrækkerne - er skabt til at skabe en komfortabel og uforstyrret køreoplevelse for de prominente passagerer.
Silver Shadow nød faktisk stor anerkendelse og succes i sin levetid. Bilen var det foretrukne transportmiddel for forsangeren i Queen, Freddie Mercury, samt den royale prinsesse Margaret (nu afdøde dronning Elizabeths lillesøster). Ydermere har Silver Shadow optrådt i flere James Bond-film.
Skal du rulle som Queen - og dronningens lillesøster - kan du finde den luksuriøse flyder på Biltorvet.dk.

Det ukonventionelle samleobjekt: "Auburn Boattail Speedster", 7,0-liters V8 (Ukendt pris.)
Denne “Auburn Boattail Speedster” er en replica, der er bygget på en årgang 1973 Mercury Brougham. Det er altså ikke en ægte Auburn, men hvis man har forhåbninger om at have bare lidt til overs til pensionen, er dette det bedste alternativ - en ægte Auburn Speedster fra 1936 koster nemlig i gennemsnit lige omkring 1 millions amerikanske dollars.
Under motorhjelmen ligger en 7,0-liters V8’er, der sørger for 201 hk. Netop motoren er ikke den samme, som Boattail Speedster’en havde i 1936, hvor den blev produceret med en 6,4-liters V12’er. Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke får oplevelsen fra en ægte Auburn. Bilen ligner nemlig til forveksling den originale, ligesom der medfølger originale papirer fra en Auburn Boattail Speedster.
Selvom bilen fra 1973 er en replica af en bil fra 1936, starter, stopper og kører den, som den skal. Endvidere har den servostyring- og bremser, automatgear, og en kabine i ægte læder. Bilen er veteransynet i 2022 og holder syn til 2030.
Til bilens sjældenhed hører det, at bilfabrikanten Auburn, der producerede den originale Boattail Speedster, gik bankerot og lukkede helt tilbage i 1937 (blot ét år efter skabelonen til denne replica blev produceret). Auburn Boattail Speedster var heller ikke en masseproduceret bil. Af den generation, som replica’en er baseret på, blev der kun produceret 143 eksemplarer.
Med andre ord er der garanti for, at man med denne “Auburn Boattail Speedster” vil få sat kløerne i en bil, der er ellers stort set aldrig bliver set på vejene - hverken i Danmark eller andre steder.
Skal du være den eksklusive ejer af dette samleobjekt, kan den besigtiges på Biltorvet.dk - hvor man også kan kontakte sælger for en pris.

Artiklen er produceret i samarbejde med Biltorvet
Det er redaktionen på Bil Magasinet, der har udvalgt bilerne i artiklen. Annoncerne er alle fra Biltorvet.