De ligner måske skrotbiler, der dårligt kan slæbe sig selv og ikke har set en vaskehal i årtier. Men de bizare kreationer hedder rat rods, og de er faktisk super populære i USA, og flere af de rustne rotter dukker nu op her i Danmark.
Stilen er et modstykke til de polerede hot rods, der altid er ufatteligt flotte med vanvittige lakeringer og lækre detaljer. Filosofien bag en rat rod er på engelsk 'function over form' - altså funktion frem for udseende. Det betyder, at bilerne helst skal se slidte, rustne og simple ud - bare de kan køre, larme og se onde ud.
Her har vi samlet 15 vilde rat rods, der uden tvivl ville få mere opmærksomhed ved den lokale tankstation end en ny Ferrari. Den på billedet herover er et tagsænket monster med storrygende Cummins-dieselmotor.