© Youtube

Rygtebørsen: The Grand Tour stopper efter tredje sæson

Den britiske trio Clarkson, Hammond og May skal muligvis lede efter en ny arbejdsgiver, efter Amazon rygtes at stoppe programmet, når den igangværende sæson er overstået.

12. marts 2018 af Jesper Kruuse-Jensen

Da BBC i 2015 valgte at afbryde samarbejdet med daværende Top Gear-vært Jeremy Clarkson, så Amazon sit snit til kapre den populære bilnørd og hans to kolleger James May og Richard Hammond. Med en investering i omegnen af svimlende 1,3 mia kr. pumpede den amerikanske internetgigant nyt liv i den aldrende trio med en 3-årig kontrakt, hvor de britiske gentlemens skulle underholde seerne i bilernes fantastiske univers i programmet The Grand Tour.

Nu er kontrakten snart udløbet og den engelske tabloidavis Daily Mail er nu kommet frem med et rygte om, at Amazon ikke har tilbudt en forlængelse til de tre herre. Ifølge Dailymail.co.uk udtaler deres kilde ”Der er intet der tyder på en ny kontrakt. Der er ikke skrevet under på noget og de ansatte spekulerer på, hvor folk tager hen når optagelserne er afsluttet.”

Rygtet fik producenten af The Grand Tour Andy Wilman på banen, som kommer med denne kommentar. ”Pt fokuserer vi på sæson tre”.  

Mens Richard Hammond og James May har forholdt sig tavse, skriver Jeremy Clarkson på twitter, at det er morsomt at folk tror på Dailymail og det kan han have ret i. Det vil ikke være første gang, den udskældte tabloidavis udsender et falsk rygte. Selvsamme Clarkson vender dog for en stund tilbage til BBC, hvor han i 7 episoder skal være vært for en jubilæumsudgave af ”Hvem vil være millionær”.

Indtil videre kan rygterne hverken bekræftes eller afkræftes. Dog virker det voldsomt at kassere et show, man har investeret så mange penge i. På den anden side mangler Amazon ikke just kapital, hvis chef, Jeff Bezos er USA´s næstmest velhavende med en anslået formue på knap 500 mia kr.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, så snart du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.