Michelin RFID-chip mikrochip fremtid
© Michelin

Fremtiden er nu! Michelin lægger en chip i dine dæk

Michelin forsøger at udbedre problemet med dæknedslidning med en mikrochip, der skal kommunikere med bil og værksted

12. december 2020 af Frederik Hauschildt

RFID-chip i dækket

Michelin vil fremover indlægge RFID-chips i dæk. Det gør de for at øge sikkerheden og for at gøre det nemmere at planlægge dækskift. Med disse chips vil Michelin nemlig forbinde både bilens kørecomputer og værkstedsudstyr, så slid nemmere kan registreres og kortlægges.

Udstyret har hidtil kun været i brug i lastbiler, hvor det komplimenteres af en række sensorer. Nu skal udstyret udbredes til personbiler, og der er umiddelbart fordele i vente: Hvis dit dæk har RFID-installeret, og din bil har mulighed for at kommunikere med chippen, så vil dækket kunne berette om dets stand igennem dets livstid.

Michelin RFID-chip mikrochip fremtid

Dæk fra Michelin vil fra 2023 være markeret med dette mærke

© Michelin

Snakker med bilen

Den information, dækket leverer til bilen, kan så bruges af bilens automatiske sikkerhedssystemer, såsom ABS, stabilitetskontrol, osv. 

Tanken er, at ved at disse systemer kender til dækkes stand, kan de bedre optimere udførslen af katastrofemanøvrer til dækkets stand. Det skal altså give bedre sikkerhed i det lange løb. Michelin er selv så glad for idéen, at de kalder systemet 'the missing link', der mangler inden selvkørende biler.

Konkret betyder det, at når systemerne griber ind ved nødopbremsninger eller risiko for udskridning, så sker det ud fra dækkenes maksimale egenskaber her og nu. På samme måde vil den fintuning af sikkerheds- og assistentsystemer, der kan ske med RFID-teknologi i dækkene, være et vigtigt element på vejen til selvkørende biler.

Michelin RFID-chip mikrochip fremtid

Den mikrochip, der skal vulkaneres ind i fremtidige Michelin-dæk, er ikke særligt stor.

© Michelin

Rulles ud allerede i år

Michelin bruger allerede dækket på tunge køretøjer som lastbiler, og regner med at rulle de nye dæk ud i milliontallet inden året er omme. Den fulde udfoldning af projektet bliver dog først i 2023, hvor Michelin vil sælge have RFID-markering som en standardindstilling på alle dæk fra mærket.


Michelin RFID-chip mikrochip fremtid


© Michelin

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...