1913 Detroit Electric
© bilmagasinet.dk

Forårstegn: Årets første bilmesse

Temaet på stor messe i Fredericia er "Fra dampbil til elbil"

24. februar 2010 af Steen Bachmann

 

Lørdag den 27. februar slår Fredericia Messecenter dørene op til forårets store Bilmesse og Brugtmarked. Mere end 300 veteran-, klassiske- og special-biler vil være at finde under messen.

Temaet er ”Fra dampbil til elbil” og det er ikke helt almindelige køretøjer, der er tale om. Blandt andet kommer der en årgang 1898 Locomobil dampbil fra USA, som bilfirmaet CC-Cars i Ans har til salg på messen sammen med en Oldsmobile fra 1903, der er en rigtig Bedstemor And-bil.

Detroit Electric fra 1913 hørte til de absolut mest succesfulde elektriske biler produceret i 38.000 eksemplarer fra 1906 til 1938. Bilen havde allerede dengang en rækkevidde på over 200 kilometer. Den man har mulighed for at se i Fredericia har fra Svendborgfirmaet IRD Fuel Cell Rechnology fået indbygget det helt miljørigtige IRD brændselscellelader der giver denne gamle bil en rækkevidde på hele 1250 km.

Et andet klenodie i Fredericia er en Unik Morris racecar der er født i 1926 og - redesignet - i vinteren '33 / 34 af canadiske racing ace Lloyd Shaw. Bilen har den oprindelige Hotchkiss 1,8 l motor og er udstyret med en meget sjælden Winfield karburator. Den har kørt i næsten 80 år i Canada, USA, England og Danmark. Bilen har været brugt til: Stilling mile, grusvejsrace, oval racing og hill climb. Dette menes at være den eneste, der findes i verden. Elbilen Tesla Roadster Tesla er her også.

Bilmesse og Brugtmarked er åbent lørdag-søndag 27.-28. februar kl. 9-17.

 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...