2019 Fisker eMotion red doors open
2019 Fisker eMotion

Fisker viser saksedørene på sin nye bil

Henrik Fisker er klar til at vise sin nye elbil Fisker eMotion med 600 km rækkevidde på den store CES-messe i Las Vegas denne uge

8. januar 2018 af Steen Bachmann

Den danske iværksætter og bildesigner Henrik Fisker er klar med den første model fra sit nystiftede bilmærke Fisker Inc. Den hedder EMotion og er en eldrevet sedan med fire eller fem sæder. 

Ved hjælp af en ny type faststof-batteri lover Fisker en rækkevidde på over 400 mils (over 600 km) på en opladning, og særdeles hurtige ladetider. 

Før CES-elektronikmessen åbner for pressen tirsdag, viser Henrik Fisker dørene på sin nye bil. 

2019 Fisker eMotion red doors open

EMototion har et batteri på 143 kWh, der kan lades med op til 200 km på ni minutter. Hvis det er korrekt, slår Fisker Tesla både på ydelse og ladetid. 

Fisker er indgået i et joint venture med LG Chem om at producere de såkaldte li-ion batterier. Det vil ifølge Fisker gøre EMotion til elbilen med den største batterikapacitet på markedet. 

På CES-messen viser Henrik Fisker bilen og en mini-udgave af dens batteripakke og den ttilhørende trådløse opladning. 

Måske er du interesseret i...