Første billeder: Se Henrik Fiskers nye elbil her

Den danske designer har vist den første i en ny serie af elbiler, som skal være verdens mest miljøvenlige biler

31. oktober 2019 af Mikkel Thomsager
© Fisker Inc.

Henrik Fiskers elbil bliver døbt Ocean

Ocean bliver navnet på Fiskers første nye elbil, som bliver en 464 cm lang SUV med et 80 KWt batteri, hvilket skulle give den en rækkevidde på 400 km.

Fisker Ocean bliver ikke sat til salg på traditionel vis, men som leje- eller leasingbil via en app, der kan bruges til at bestille og afbestille bilen med kort varsel. 

Fisker tager sig al service og transport til og fra kunden, som i første omgang må forventes at bo i USA, hvor bilen præsenteres til januar. Den lanceres fra slutningen af 2021.

"Verdens mest miljøvenlige bil"

Fisker selv kalder Ocean for verdens mest miljøvenlige bil, ikke bare fordi det er en elbil, men fordi mange komponenter er produceret efter miljørigtige principper. 

Den har solceller på taget, som genererer tilskudsenergi til bilen, og al stofbeklædning under måtterne er produceret i genbrugsmaterialer.

Prisen bliver ifølge Fisker selv under 40.000 dollars i USA, svarende til 270.000 kr. Inden bilen kan sælges i Danmark skal man dog påregne både transport, moms og told, hvilket formentlig vil bringe prisen tæt på 400.000 kr. på danske plader.

Der er ingen meldinger om, hvornår bilen kommer til Europa, endsige Danmark.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...