mercedes firmabil plugin-hybrid
Mercedes-Benz C 300 e

Firmabiludgaven af Mercedes C-klasse har stor pakke i midten, Førerassistentpakke med adaptiv fartpilot og skiltegenkendelse, og AMG-pakker ude og inde.

© Søren Juul

Plugin-hybrider overtager hele top 10-listen for firmabiler - men elbilerne er på vej

Der er tung, tysk dominans på den helt nye liste over de mest populære firmabiler i Danmark. Hybridbiler fra Mercedes og BMW sælger, mens den første firmabil-elbil lurer som nr. 11 på listen

23. august 2022 af Steen Bachmann

Efter et par år med hård konkurrence fra Volvo V60 har den opdaterede Mercedes C-klasse nu sat sig tungt på tronen som den mest populære firmabil. Det fremgår af en aktuel opgørelse fra Danmark største leasingselskab, Nordania Leasing, over indregistrerede firmabiler i første halvår af 2022. 

Hele fire modeller med stjerne på fronten figurerer på top-10-listen.

"Kvaliteterne hos Mercedes er åbenlyse, og særligt C-Klassen er som plugin-hybrid et oplagt valg for rigtig mange firmabilister. Med det nye batteri er der mulighed for op mod 100 kilometers kørsel alene på strøm, og det gør selvfølgelig modellen endnu mere attraktiv," lyder det fra Jens Haarmark Nielsen, der er chef for Fleet Management hos Nordania Leasing.

Som plugin-hybrid kørte Mercedes C-klasse over 80 km på el i vores test, som du kan læse her.

© Søren Juul

Lange leveringstider

Han understreger dog, at opgørelsen er præget af, at der hos mange bilproducenter har været ekstraordinært lange leveringstider.

"Det ser ud til, at Mercedes kun i begrænset omfang har været ramt af blandt andet komponentmangel og krigen i Ukraine, og derfor har de været i stand til at holde leveringstiderne nede. Så når vi lige nu ser på en liste over indregistrerede firmabiler, så er den selvfølgelig også et billede af hvilke biler, der har kunnet leveres, og også derfor fylder Mercedes rigtig meget," lyder det fra Nordania.

Et par andre tyske modeller optager de resterende podiepladser; 3- og 5-serie fra BMW. Begge fås som plugin-hybrider, som giver mulighed for at nedbringe udledningen under kørsel. Også Skoda er et populært mærke hos de danske firmabilister, hvor både Octavia og Superb lokker med rummelighed og masser af udstyr til skarpe priser. 

Læs nyheder og test med Mercedes hos bilmagasinet.dk

Se test og læs alt om Mercedes C-klasse her


Elbilerne bobler lige uden for top 10

Alle på nær én model i top 10 fås som plugin-hybrid, og størstedelen af bilerne leveres i dag med ledning. Men de rene elbiler banker efterhånden også på.

Elbilen Polestar 2 indtager 11.-pladsen på listen fra 1. halvår 2022, og Tesla Model Y kravler også opad. Fra BMW ser den elektriske SUV, iX3, ud til at blive en populær model i andet halvår af 2022, og blandt de andre elektriske boblere til listen finder vi også modeller som Audi Q4 e-tron, Volvo XC40 Recharge, VW ID.4 og BMW i4.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...