Den nye afdeling af Ferrari- og Maserati-importøren åbner i det store bilhus My Garage i Vejle.

© Formula Automobile

Ferrari- og Maserati-importør flytter ind i stort bilhus i Vejle

Formula Automobile udvider forretningen med en ny afdeling hos My Garage, hvor det vil være muligt at se og prøvekøre Ferrari og Maserati

18. december 2021 af Steen Bachmann

Bilimportøren og sportsvognsspecialisten Formula Automobile er i dag repræsenteret med værkstedsfaciliteter hos My Garage i Vejle, hvor to teknikere, uddannet i Ferrari og Maserati, har serviceret jyske og fynske kunder. 

Formula var en af de oprindelige partnere hos My Garage, og service har samarbejdet også omfattet events, bilsalg og marketing. 

"Vi har længe haft for øje at etablere os i det jyske, men har ikke ville gå på kompromis med placeringen. Samtidig har vi de seneste år haft fokus på at bygge vores forretning i Norge og Sverige, samt vores nye lokation i Lyngby, som skal danne fundamentet for vores nye showroom hos My Garage. Vi bruger samme arkitekt, Samuel Architects, så vi sikrer os ikke at gå på kompromis med oplevelsen og kvaliteten. Det skal emme af stemning, passion og italiensk kvalitet. Vi glæder os til at være en endnu større del af My Garage-huset," forklarerJesper Viskum Schak. CEO ved Formula Automobile.

© Formula Automobile

Udover Formula Automobile vil deres leasingselskab, Formula Leasing, også rykke ind i de nye rammer.

"Vi har de seneste år oplevet en stor fremgang i vores leasingforretning, hvorfor det er helt logisk for os at udvide mod vest," siger CEO ved Formula Leasing, Mikkel Westergaard.

"Vi er en hybrid mellem et leasingselskab og en premium/ultrapremium bilforhandler, så udover skarpe leasingvilkår, har vi altid et stort antal specielle biler på lager. Vi glæder os derfor til at byde velkommen til flere nye kunder. Vi er faktisk allerede til stede hos My Garage nu, med vores leasingkonsulent Kevin Rossel, som sidder klar efter aftale," forklarer Mikkel Westergaard.

My Garage udvider

Med udvidelsen af det nye showroom bliver Formula Automobile et af de afsluttende led i den komplette ombygning og nyfortolkning af de ikoniske bygninger på Wittrupvej. 

Størsteparten af bygningerne er nu udlejet og i brug af husets mange partnere. Inden længe fortsætter udviklingen med tilføjelse af nyetablerede bygninger på den næsten 80.000 kvadratmeter store grund, samt den seneste erhvervelse af naboejendommen. Målet er at rumme flere partnere.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...