Alfa Romeo 8C
© FCA

FCA-bossen bekræfter: Alfa Romeo lancerer TO nye coupéer i 2022

Så kan alfisterne godt begynde at glæde sig! Sergio Marchionne har bekræftet en ny Alfa Romeo 8C og en ny GTV. Begge coupéer tegner til at blive svinehurtige.

3. juni 2018 af Søren Juul

Under fremlæggelsen af en femårsplan for Fiat Chrysler Automobiles på testanlægget Balocco mellem Torino og Milano, kom CEO Sergio Marchionne med en nyhed, der får os der elsker sportslige Alfa Romeo'er til at spidse ører: 

I 2022 lancerer italienerne en ny generation af superbilen Alfa Romeo 8C – og en hidsig lillebror, der genopliver GTV-navnet og får plads til fire personer. 

Alfa Romeo 8C 2007

Her ser du den gamle 8C fra 2007. Designet bliver svært at overgå... 

© FCA

Ny Ferrari-motor med biturbo

Den forrige 8C blev produceret 2007-2010 og var en skønhed bygget i kulfiber med baghjulstræk og prægtig motorlyd fra en 450 hk 4,7 liters V8 sugemotor samlet af Ferrari.   

Den nye 8C skal også drives fremad med Ferrari-kræfter, men fra en ny V8 med biturbo, der nok også dukker op i afløseren for Ferrari 488 GTB. Parret med en elmotor på forakslen lander systemydelsen på mindst 710 hk og der er træk på alle fire hjul.
Hvor V8'eren lå i snuden på den gamle 8C, bliver den lagt bag sæderne i den nye. Som forgængeren er bilen bygget over en let og stærk kulfibermonocoque.

Alfa Romeo GTV

GTV-navnet har en lang og gloværdig historie hos Alfa Romeo, men det blev taget ud af drift i 2005, hvor modellen på billedet gik på pension. 

© FCA

GTV får over 600 hk!

Kun de fire siddepladser og antallet af cylindre får den nye GTV tilsyneladende tilfælles med dén GTV, som gik på pension i 2005 med 250 hk og forhjulstræk. Den nye GTV får mindst 600 hk plus et boost fra en elmotor – og firehjulstræk. 

Kræfterne skal højst sandsynligt leveres af en opgraderet udgave af den 2,9 liters V6 biturbomotor, som i dag ligger i snuden på Alfa Romeo Giulia Q og gør den til firedørs sportsvogn med sine 510 hk. Den nye GTV skal bygges på en opdateret Giulia platform. Derudover, oplyser Alfa Romeo, får den en optimal vægtfordeling på 50:50 mellem for- og bagaksel. Designet har vi stadig til gode at se, men vi forestiler os noget i stil med en to-dørs Giulia Q. 

Alfa Romeo Giulia Q drifting

Vi har intet billede af den nye GTV, men vi gætter på at den kommer til at ligne kønne Alfa Romeo Giulia Q, bare med færre døre. 

© FCA

Måske er du interesseret i...