Mere end 300.000 danskere har downloadet app’en Fartkontrol.nu, der giver advarsler om fotofælder - men nu lukker den populære app. Det skriver Avisen Danmark.
Det fremgår af en besked i app’en, at man er nødt til at lukke app’en på baggrund af nye krav fra Google og især Google Maps, som ligger til grund for app’en.

En af forklaringerne er formentlig også, at Fartkontrol.nu er blevet opkøbt af virksomheden Saphe, der laver fysiske trafikalarmer, der kan give dig en advarsel, hvis du nærmer dig en fotovogn.
I Fartkontrol.nu henviser man da også til en anden app, Saphe Link, hvor man i modsætning til Fartkontrol.nu skal oprette en bruger for at få glæde af den.