2018 Kia Optima SW GT-Line white rear
2018 Kia Optima SW GT-Line

Facelift: Kia Optima får en overhaling og nye motorer

Kia's model i firmabilklassen får nyudviklet 1,6-liters dieselmotor og en 1,6-liters turbobenziner

27. februar 2018 af Steen Bachmann

De faceliftede Kia Optima sedan og stationcar får premiere på udstillingen i Genève i starten af marts med to nye motorer. 

Den nyudviklede ”U3” 1,6 diesel overholder den strenge Euro 6d TEMP-emissionsstandard og erstatter den hidtidige 1,7-liters CRDi-motor. Den nye dieselmotor har Selective Catalytic Reduction (SCR) – en aktiv teknologi til emissionskontrol, som reducerer emissionerne markant. Den nye motor udleder derfor få CO2-emissioner, partikler og NOx-emissioner. Motoren yder 136 hk og har et drejningsmoment på 320 Nm fra 2.000-2.250 o/min.

Optima får også Kia's 1,6-liters T-GDi-turbobenzinmotor med 180 hk, der bliver placeret mellem mellem den 2-liters benziner uden turbo med 163 hk, og den 2,0-liters T-GDi-turbomotor med 245 hk i Optima GT. Den nye 1,6-liters motor med 180 hk har 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse og paler bag rattet til gearskift.

2018 Kia Optima SW GT-Line white front
2018 Kia Optima SW GT-Line

En nyhed er mulighed for at vælge mellem fire køreprogrammer: Eco, Comfort, Sport og Smart. De tilpasser motorens respons, og desuden kan føreren tilpasse modstanden i servostyringssystemet til mere afslappet eller mere direkte og medrivende respons.

Indstillingen ”Smart” er beregnet til at forudsige førerens behov og skifter automatisk mellem Eco, Comfort og Sport alt efter situationen. På den måde kan Optima tilpasse sig til førerens adfærd og vejforhold ved forskellige hastigheder og under forskellige kørselsforhold.

Udenpå er her nye LED-baglygter og et nyt design af forlygter og tågeforlygter. Frontgrillen har fået en ny kromfinish, og her er nye 16”, 17” og 18” aluminiumsfælge.

2018 Kia Optima SW GT-Line interior
2018 Kia Optima SW GT-Line

Kabinen får et nyt rat og finish i satinkrom på midterkonsol og instrumentpanelet. Køberne kan vælge et interiør i sort, tofarvet sort og gråt stof eller læder eller et nyt brunt stof eller læder.

Her er ambientebelysning omkring instrumentpanelet og dørene, og personerne i bilen kan vælge mellem seks forskellige farver eller tildele forskellige farver til individuelle køreindstillinger. 

Som standard oplyses kabinen af et blødt grønt lys i Eco-indstillingen, og lyset bliver rødt i indstillingen Sport. I indstillingen Smart oplyses kabinen af en blød blå ambientebelysning.

360-graders kamera

Optima fås med 8" skærm med navigationssystem og KIA Connected Services med teknologi fra TomTom®. Systemet omfatter Apple CarPlay og Android Auto. I midterkonsollen er der en trådløs oplader til smartphones, så brugerne kan oplade deres smartphones under køreturen.

Infotainmentsystemet omfatter et 360-graders kamerasystem. Systemet bruger kameraer placeret foran, bagpå og på siderne af bilen til at give føreren et 360-graders billede af omgivelserne omkring bilen, så det er nemmere at foretage parkeringsmanøvrer ved lave hastigheder.

Udstyrsniveauet GT-Line har blandt andet 18” aluminiumsfælge og sidespejle, sideskørter og luftindtagsgrill i sort højglans. GT Line-versioner kan genkendes på markante nye dobbelte afgangsrør, og Optima GT har dobbelte afgangsrør i krom.

Sæderne fås i tofarvet sort og rødt læder. Desuden er sort læder med kontrastsyninger tilgængeligt. GT har forsæder med diskrete GT-logoer i sorte eller grå kontrastsyninger afhængigt af det valgte indtræk.

Den faceliftede Optima forventes til Danmark til september 2018.

Måske er du interesseret i...