Kørelærer Bo Antonsen fra Frederikssund møder i stigende grad almindelige borgere, som er bragt i trafikalt uføre af politiets snedigheder. Senest i forbindelse med en 24-timers fartrazzia nord for København.
"Jeg mener, at vi har et problem. Jeg nægter simpelthen at tro, at politiet her har formået at stoppe 770 'vanvidsbilister'. Langt hovedparten er gode, almindelige og rutinerede bilister, som udmærket selv er i stand til at vurdere hvilken hastighed, der er ansvarlig på den givne strækning", skriver Bo i et læserbrev, som er sendt til flere medier, herunder Bil Magasinet.
I sin forretning møder han flere og flere helt almindelige, fornuftige dansker, som er havnet i en politifælde, der alene retfærdiggøres med jagten på fart – som ifølge Bo ikke har nogen proportioner.
"Vi kan alle bare lade være", er universalsvaret. Bo Antonsen efterlyser sund fornuft og illustrerer det med to (af mange) eksempler fra sin køreskole.
Storkriminel i stille vejr
"En ganske almindelig familiefar kører en sen aften på motorvejen ved Kildedal i Nordsjælland. Her overhaler han en civil politibil. Kort efter slutter motorvejen og der kommer et kort stykke med hastighedsbegrænsning på først 90 km/t og lidt senere 70 km/t efterfulgt af en ubetinget vigepligt.
Da han passerer tavlen med 70, kører han 113 km/t, hvilket er nok til en betinget frakendelse, og det får han så også. Nu er han så stemplet som “storkriminel”, han fik en stor bøde, skulle op til en ny køreprøve og har en betinget frakendelse hængende over hovedet de næste tre år.
Ydermere er han frataget muligheden for at være ledsager for sine børn, der snart kan erhverve kørekort efter den nye regel om 17-årige.
Altsammen på grund af en forseelse, som på absolut ingen måde var hasarderet eller farlig."
Skiltet blev afgørende
"En kvinde i fyrrerne, operationssygeplejerske med langt på job hver dag og mange timer bag rattet, kører efter reglerne og er en hæderlig bilist.
Hun passerer et vejarbejde, hvor hastighedsgrænsen er sat til 50 km/t. Den overholder hun, men da vejarbejdet er slut sætter hun farten op og tænker ikke nærmere over, at ophørstavlen med de 50 km/t først står flere hundrede meter efter vejarbejdet.
Her har politiet placeret en fotovogn, og hun ender med en betinget frakendelse med de samme følger som ovenstående tilfælde."
Umulige og ulogiske regler
"Det er kun to ud af mange eksempler, og de folk jeg møder i disse sager føler sig alle uretfærdigt behandlet. Nogle forsøger at gardere sig på bedste vis med alarmer og apps, som kan advare dem i tilfælde af fartkontrol. Det gør de i erkendelse af, at fartgrænserne ofte er svære at overholde fordi de er urealistisk lave i forhold til risikoforholdene, og man derved kommer til at overtræde dem helt ubevidst," siger Bo Antonsen.
I læserbrevet skriver han:
- Kørelærerne er underlagt regler i forbindelse med undervisning, som er umulige at overholde.
- Chaufførerne er underlagt køre/hviletidsregler, som er umulige at overholde.
- Fødevarevirksomheder er underlagt regler om egenkontrol med videre, som er umulige at overholde.
Der kan med garanti nævnes endnu flere eksempler. Fælles for dem er, at reglerne bliver overtrådt, og så betaler man bøden, hvis man bliver opdaget – og fortsætter herefter på samme måde, da det simpelthen ikke er muligt at overholde reglerne, hvor gerne man end vil. Og det kalder vi et moderne samfund??? Frihed og velfærd???
Jeg fatter ganske enkelt ikke at folk bliver ved med at finde sig i dette tyranni. Jeg ved ikke hvad man kan gøre, men nu sender jeg denne email til forskellige redaktører, meningsdannere og politikere i håb om at der, om ikke andet, vil komme lidt debat ud af det."
Fri hastighed
"Jeg så egentlig helst at man havde “fri hastighed”, og at alle skulle køre efter forholdene, men erkender dog, at det er urealistisk. I det mindste burde man hæve hastighedsgrænserne til et realistisk niveau. Hastigheden er jo ikke farlig i sig selv, årsagen til ulykkerne skal findes i manglende opmærksomhed og andre ting.
Når ulykken så sker, er hastigheden naturligvis en afgørende faktor for hvor galt det går. Men hvorfor ikke flytte fokus på hvorfor. ulykkerne sker, i stedet for altid at pege på hastigheden?
I de få tilfælde hvor hastigheden har haft betydning for ulykken, har der ofte siddet en ung og urutineret fører bag rattet. Kunne man forestille sig, at man med nutidens “smartkeys” kunne begrænse motorkraft/tophastighed i forhold til ens alder – eller endnu bedre efter ens rutine målt på hvor mange kilometer, man har kørt? Lidt ligesom man kender det fra motorcykler, her man i flere år kørt med differencieret kørekort, således at alderen har betydning for hvor stor en motorcykel man må køre.
Et andet argument for at kigge på fartgrænserne kunne være, at de nuværende hastighedsgrænser blev indført i 1974, i øvrigt som følge af oliekrisen, dog blev grænsen på motorvej hævet i 2004. Der er sket meget gennem årene siden da med hensyn til sikkerhed i bilerne, både den passive, men i høj grad også den aktive. De fleste nye biler er i dag udstyret med nødbremse, vognbaneassistent og andre tiltag," skriver Bo.
