Englænderne er sikre: DET HER er det mest driftsikre bilmærke

Engelske What Car har kåret dette års allermest driftsikre bilmærke: Jævnfør en række undersøgelser, er der særligt ét mærke, der udmærker sig

14. februar 2022 af Frederik Hauschildt

Det mest driftsikre bilmærke?

Det engelske bilmedie What Car? foretager hvert år en brugerundersøgelse, der ender i en kåring af det, mediet kalder verdens mest driftsikre bil. Undersøgelsen betragter ting som størrelse og hyppighed på forskellige fejl, og både på individuelle modeller og mærker som helhed.

Kåringerne er også opdelt på alderskategorier, og her findes to relevante grupper: 0-5 år og 6-15 år. 

Her er kigget på i alt 27 forskellige bilmærker, og mærker fra Dacia og Hyundai til Audi og BMW er med i kåringen. Enkelte mærker er ikke beskrevet model-for-model, og yderligere er visse mærker ikke med i undersøgelsen.

Suzuki vitara Suv offroad firehjulstræk 4x4

Suzuki Vitara bestod testen med 100% score - altså uden nogen rapporterede fejl. Læs vores test af den seneste generation Suzuki Vitara.

© Bil Magasinet

Suzuki er mest driftsikker

Ifølge What Car?'s brugerundersøgelse, så producerede Suzuki for seks til 15 år siden de mest driftsikre biler. Det skyldes relativt få fejl i perioden, og endda modellen Vitara, der klarede perioden helt uden rapporterede fejl. Suzuki's overordnede driftsikkerhed lå på 97%.

Suzuki Swift var næstmest driftsikker i sin kategori, og tabte primært point på, at reparationerne tog længere tid end tilsvarende modeller. Til gengæld var de typisk tre gange billigere.

Lexus (der har kørt i nogle år i England) og Toyota følger med tætte anden- og tredjepladser: Her er modeller som Yaris og XX vindere i hver deres kategori.

Nissan leaf brugt elbil

Den efterhånden aldrende Nissan Leaf var også helt uden fejl i den britiske undersøgelse. Læs vores test af bilen her!

© Bil Magasinet

Mest driftsikre elbil

Nissan Leaf topper blandt undersøgelsens elbiler, og er én af de i alt tre modeller, der slet ikke har haft nogle rapporterede problemer.

Modsat Leaf'en står Tesla Model S, der med en score på bare 66,2% var mindst driftsikker i undersøgelsen. Der er dog lyse sider: De fleste Tesla-ejere skulle ikke fiske en eneste pund op af lommen, idet garantien dækkede de fleste reparationer.

Mazda mx-5 targa

Den nyeste generation af Mazda MX-5 var ifølge What Car? den mest driftsikre sportsvogn, du kunne købe i 2021. Læs testen af MX-5 RF lige her!

© Bil Magasinet

Mest driftsikre sportsvogn

Hvis du vil være mest smertefrit kørende i en sportsvogn, så vælg Mazda MX-5. Her rapporterede kun 7% af de engelske ejere en fejl, der dog for det meste betød, at bilen ikke var brugbar.

Her var der primært snak om elektronik i kabinen - eksempelvis infotainmentsystem eller startspærre.

I den modsatte ende af MX-5 var BMW: Her var E92-generationen af 3-serie Coupé og Cabriolet blandt de allermindst driftsikre i kategorien, og det med en score på kun 68,6%

Komplet rankering ifølge What Car?

1. Suzuki 97.0%

2. Lexus 93.6%

3. Toyota 92.4%

4. Honda 92.0%

5. Kia 90.6%

6. Mitsubishi 89.0%

7. Mazda 88.6%

8. Hyundai 86.5%

9. Dacia 85.8%

10. Porsche 85.3%

11. Skoda 84.1%

12. Volvo 83.7%

13. Audi 83.3%

14. BMW 83.1%

15. Seat 80.1%

16. Ford 79.0%

17. Mini 77.5%

18. Mercedes 77.4%

19. Volkswagen 77.1%

20. Vauxhall 76.7%

21. Nissan 76.4%

22. Fiat 76.3%

23. Jaguar 74.9%

24. Renault 74.8%

25. Peugeot 73.5%

26. Citroën 71.8%

27. Land Rover 65.3%

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...