Volvo V60 med de karakteristiske Thors Hammer-forlygter står stadig skarpt. Bilen her er fra november 2018 og er til salg hos kvalitetsbiler.dk i Tørring.

© biltorvet.dk

3 brugte dieselhakkere til under 4.000 kr. om måneden

Kører du langt, kan en dieselbil stadig være det rette valg - vi finder tilbud på privatleasing af tre brugte pendlerbiler, vi godt gider køre langt i

12. maj 2023 af Steen Bachmann

1. Volvo V60 2,0 D4 Inscription aut.

Indregistreret første gang: november 2018
Km-tal: 181.000 km
Forbrug (WLTP): 23,9 km/l
Årlig ejerafgift 4.400 kr.

Bil Revyen 2019 skrev:

"V60 har overtaget pladsen fra V70 og er Volvo’s lillebror til V90. LED-forlygter i Thors Hammer-design er standard uanset udstyrsversion, og designmæssigt skiller V60 sig ud fra konkurrenterne Audi A4, BMW 3-serie og Mercedes C-klasse. V60 er nok endda mere harmonisk designet end storebror V90. Den nye V60 fås med diesel som D4 med 190 hk og benzin som T5, T6 og T8 med 250, 310 og 390 hk. Alle varianter er baseret på Volvo’s 2-liters enhedsmotor."

Se bilen på Biltorvet (åbner i nyt vindue) 

Bil Magasinet synes:

Bilen her må have kørt som taxa, da 181.000 km på godt fire år er næsten 3.500 km om måneden i snit. Udstyret er ekstremt omfattende med svingbart anhængertræk (2.000 kg), adaptiv fartpilot, Apple Carplay & Android Auto, Navigation, Bakkamera, elbagklap og meget mere.

Pris privatleasing: 

3.075 kr./måned
Udbetaling 34.995 kr.
Løbetid 24 måneder

Få kontantprisen og tjek data på testbilen

© Biltorvet

2. Audi Avant 2,0 40 TDI Sport S-Tronic

Indregistreret første gang: oktober 2018
Km-tal: 159.000 km
Forbrug (WLTP): 21,9 km/l
Årlig ejerafgift: 4.980 kr.

Se bilen på Biltorvet (åbner i nyt vindue)

Bil Revyen 2018 skrev:

"Ifølge Audi er køreegenskaberne i A6 blevet mærkbart mere sportslige takket være mere kontante fjedre og støddæmpere samt styretøj med mere direkte udveksling. Som ekstraudstyr fås A6 med firehjulsstyring. Den nye A6 fås med i alt 38 forskellige førerassistentsystemer fordelt i tre forskellige udstyrspakker. Ligesom A8 opfylder A6 kravene til niveau 3 for selvkørende biler, som betyder, at bilen kan køre selv, så længe modkørende trafik er adskilt af en barriere."

Bil Magasinet synes:

Med en dieseldrevet A6 Avant får du fornemmelsen og fornøjelsen af at køre stor Audi uden at brændstofbudgettet løber løbsk. Bilen her med 2-liters TDI-turbodiesel kan køre 19-20 km/l i snit med let speederfod, hvilket er flot.

Pris privatleasing:

3.532 kr./måned
Udbetaling 30.000 kr.
Løbetid 24 måneder

Få kontantprisen og tjek data på bilen

© Biltorvet

3. Mercedes-Benz C 220d T Progressive aut.

Indregistreret første gang: april 2018
Km-tal: 108.000 km
Forbrug (WLTP): 22,7 km/l
Årlig ejerafgift 4.040 kr.

Bil Revyen 2019 skrev:

"I over 10 år har C-klasse været den bedst sælgende Mercedes på verdensplan. Alene i 2017 blev der solgt 415.000 eksemplarer. For at holde salget i gang har den populære firmabil fået et facelift, som bringer meget små designmæssige ændringer med sig. De nye forlygter fås med nu med multibeam LED-teknologi, men det er på de indre linjer, at faceliftet for alvor viser sig. I motorrummet fås en ny 1,5-liters turbobenzinmotor med 184 hk og mild hybrid-system."

Se bilen på Biltorvet

Bil Magasinet synes:

Den forrige C-klasse (W205) var i produktion 2014-21 og vandt flere test i Bil Magasinet for sine formidable køreegenskaber. Det var en af de første Mercedes'er, der kører som om, den tror, den er en BMW (og det er en kompliment). C 220 d var ekstremt populær som firmabil sidst i 10'erne, og er derfor på brugtmarkedet i et stort antal.

Pris privatleasing

3.869 kr./måned
Udbetaling: 31.989 kr.
Løbetid: 36 måneder

Få kontantprisen og tjek data på bilen

I samarbejde med Biltorvet

Artiklen er produceret i samarbejde med Biltorvet. Bilerne i artiklen er udvalgt af Bil Magasinets redaktion.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...