Derfor skal du aldrig slæbe din bil, mens den er i gear

Sådan ser en eksploderet transfergearkasse ud, når motoren har fået over 50.000 omdrejninger. Ja, du læste rigtigt - 50.000 omdrejninger...

21. marts 2021 af Emma Steensen

Uheldig amerikaner

Amerikanere er måske ikke kendt for at være verdens mest velovervejede folkefærd. Men denne gang er det gået helt galt, da en mand ville trække sin helt nye 2021 Jeep efter sin autocamper. 

Selvom man mente, at autocamperen ikke kørte hurtigere end 60 mph, hvilket svarer til 100 km/t, havde den stakkels mand glemt at sætte Jeep'en i frigear. Det resulterede i en knækket krumtapaksel, en smadret katalysator, blokken er i stumper og stykker og både svinghjul og koblingskit er pist væk.  

Et regnestykke der gør ondt

Bilens motor var egentlig kun beregnet til at kunne tåle at tage 6.600 omdrejninger i den pågældende gearing, men på grund af netop gearingen endte den med at trække et godt stykke over 50.000 omdrejninger. 

Hvis man laver en beregning og tager udgangspunkt i, at Jeepen blev trukket med 100 km/t eller 60 mph, ender vi med et regnestykke der ser således ud:

Med et differentialeforhold på 4,10:1 og et transfergearforhold på 4:1, bliver det sammen med førstegearets 5,13:1 til et samlet forhold på 84,13:1. Det svarer til, at bilens motor kører rundt hele 84,13 gange hurtigere end baghjulene. 

54.264 omdrejninger i minuttet?!

Hvis man kører regnestykket endnu videre, kan man beregne præcis hvor mange omdrejninger den stakkels Jeep har været udsat for. Når bilen kører 60 mph, så tvinger hjulene motoren rundt 8,22 gange hurtigere end grænsen på 6.600 egentlig tillader og mere præcist ender det med et omdrejningstal på 54.264 omdrejninger i minuttet. 

Så skriv dig selv bag øret, at end ikke en helt ny Jeep, kan holde til det hele. Det er grænser, især hvis man sigter over de 50.000 omdrejninger. 

Se mere af ødelæggelserne i videoen herunder:

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...