© bilmagasinet.dk

FRA ARKIVET: Der var engang en rævehale...

Standup-komikeren Thomas Hartmann kigger tilbage på barndommens Brian-stil og genopfrisker midt-80’ernes stylingmode på godt og ondt...

8. september 2018 af Bil Magasinet

To-farvet Ford Granada

Året var 1986, og bilen  tilhørte min storesøsters kæreste. Det var en Ford Granada 2,3 V6 Automatic, i smart, to-farvet lakering. Sølvgrå og noget, jeg vil beskrive som portvinsrødmetallic. Selv var jeg to år fra at have kørekort, og mine motor-abstinenser måtte holdes stangen med en – efter datidens standard – skraldtunet Honda Dax. Jeg var dog ret sikker på, at jeg gerne selv ville have sådan en Granada, når min tid kom.

Dengang sænkede man ikke biler. Muligvis foran, men i hvert fald ikke hele vejen rundt! Næh, biler skulle hæves bagtil. Helst med et flot airbrushmaleri på bagakslen. De hotteste biler i mit gamle ’hood’ på Amager skrånede så meget forover, at det var nødvendigt med soltag for at kunne se horisonten forude. Man skulle parkere på vej op ad Valby Bakke for at bringe bilen nogenlunde i water.

Rattet var beklædt i imiteret pels 

I realiteten ville det have givet mere mening at sænke bilen i højre side og hæve den i venstre, for alle drenge med respekt for sig selv havde en tegnebog på tykkelse med et kinesisk telefonregister i højre baglomme. Når vi sad ned, hældte vi 38,7 grader mod venstre. Uanset om man ville det eller ej, kunne man ikke undgå at få sideskilning. Biler skulle have rævehale på antennen, som i parentes bemærket gerne måtte stikke så højt op i luften, at det kun var de allermodigste, som turde køre under højspændingsledningerne!

Og en dejlig krans af imiteret pels på ratkransen kunne alle blive enige om at hylde – selvom jeg i dag ikke kan se hvad meningen er med, at køre rundt hele dagen med følelsen af, at man er ved at give et håndjob til Honey Monster. Men det passede jo fint til det råhvide gedeskind, som lå i bagruden under kabinethøjttalerne, der, hvis man kiggede i bagruden, fik det til at se ud som om man havde Darth Vader og hans tvillingebror siddende bagi. Udsynet bagud var så godt som ikke-eksisterende, for man havde endnu ikke opdaget, at højttalere kunne indbygges. Det var også godt det samme, for bagruden var alligevel ét stort lamelvisir.


Sneplov aka frontspoiler

Granada’en havde i øvrigt gearknop og låsepinde med form som dødningehoveder. Vi var åndeløse af beundring! Den slags produkter kan man i øvrigt den dag i dag erhverve i T. Hansen. Måske venter de besøg af nogle tidsrejsende fra 1986, som skal style en Ford?! Hvem ved...

Helt håbløse var vi ikke, for vi havde da fundet ud af at standardfælge var for polio-patienter og pensionister. Brede fælge skulle der til. Gerne hvidmalede Brazil fælge. Stadig stål, og sikkert betragteligt tungere end standardfælge. Stadig original diameter, men breeeeeede..! En enkel fyr i byen havde 185 mm dæk på. Wow! 

Spoilere havde vi skam også opdaget. Vi var dog ikke helt enige om et navn for dem. En frontspoiler blev ofte kaldt for en ’sneplov’ helt uden skyggen af sarkasme. Vi fandt dog hurtigt ud af det, da Supercar (datidens hotteste sted for bilstumper) begyndte at føre spoilere. Det vildeste, man på det tidspunkt kunne få fingrene i, var et smukt, matsort, kantet Kamei X1 kit.

Rullediameter som et cirkustelt på højkant

En anden af min storesøsters venner havde en Toyota Corolla med et sæt monsterbrede 13” hjul på, stadig i original profi l – lavprofil var på det tidspunkt lige så ukendt som en Robinson- deltager efter fem-seks måneder – hvilket gav en rullediameter som et cirkustelt på højkant. Han ville kunne køre en kvart mil uden at hjulet ville nå mere end tre gange rundt. 

Hvis han skulle kontrollere dæktrykket, og ventilen var i top, var det lige før han måtte hente en stige. Disse giganthjul, samt en indpresningsdybde, der var monumentalt forkert, bevirkede, at han havde været nødsaget til at udskifte fjederbenene med indsvejste stålrør, så skærmkanterne ikke skulle skrabe. Stram undervogn? Egentlig ikke... Der var jo nogenlunde lige så meget luft i hvert baghjul som i tarmene på en blåhval efter fortærring af et halvt ton brune bønner.

Motortuning bestod oftest at et sæt skrappere knaster, en bananmanifold og en omhyggelig justering af de 45 mm store Weber eller D’ell Orto karburatorer – men det var for de virkeligt tekniske. Rævehalen havde højere prioritet.


Neon og hvide sokker

Nu sidder man så småt og trækker på smilebåndene af den basale mangel på stil, der prægede nattens gadebillede dengang. Man føler sig rimeligt sikker på, at den slags aldrig bliver in igen. Men læg så mærke til resten af verden. Moden går i bølger. Næste års buksemode forventes at blive højtaljede jeans, der er stramme i anklerne. Asymmetriske bluser, neon-farver og hvide sokker spås også et comeback. 


Musikbranchen er begyndt at bruge handclaps, synth-bas og andre 80’er-elementer. Måske er dette den store chance for at være på forkant med de næste års stylingtrends for biler. Jeg sidder i hvert fald så småt og ærgrer mig over, at jeg ikke lagde et sæt Brazil fælge til side mens tid var. Havde jeg dog bare købt og opbevaret et Kamei X1 sæt. Det kunne vel, med lidt arbejde, godt tilpasses en RX7.

Måske skulle jeg bare skynde mig at køre i T. Hansen...

Denne artikel er oprindelig bragt i Vmax dengang ruder konge var knægt

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.