Nu kommer Top Gear på dansk!

Den danske udgave af det populære tv-program får tre kendte værter. Læs alt om det nyheden hér

2. september 2019 af Mathias Brandt


Top Gear har som nogle af de få tv-programmer formået at gøre bilstof mainstream, hvilket har gjort det muligt at nå en globalt publikum på omkring 350 millioner seere. Siden starten tilbage i 2002 er Top Gear blevet større og større og har lokale programmer i Kina, Sydkorea, USA, Australien, Rusland, Italien og Frankrig – og nu også i Danmark.

Tre kendte danske værter

Det bliver med tre karismatiske værte bag skærmen, når Kanel 5 blænder op for det danske Top Gear til næste forår. Det drejer sig om tv-værten Felix Smith, skuespilleren Dar Salim og den tidligere racerkører Jesper Carlsen, som sammen skal tage seerne med på en rejse i bilens verden.

Felix Smith har tidligere været vært på alt fra Melodi Grand Prix til Rundfunk, men med ’Top Gear’ har han for alvor fundet hjem. Smith er Mercedes-fan og har et Mercedes-logo tatoveret på underarmen:.

"Top Gear er mit alltime yndlingsprogram, og jeg var ikke to sekunder i tvivl om, at det her skulle jeg lave. Jeg har interesseret mig for biler lige så længe, jeg kan huske og et af mine mål i livet er at prøve at køre så mange forskellige biler som muligt. ’Top Gear’ passer perfekt ind i den ambition. Jeg er stolt og lykkelig over at få lov til at drøne Skandinavien rundt med to gode venner i nogle af verdens fedeste biler. Det er svært for mig overhovedet at kalde det et arbejde" siger Felix Smith.


Den anden mand foran kameraet er Dar Salim. Hans karriere tæller roller i bl.a. Game of Thrones, Underverden og Kriger. Han har også sort bælte i karate, er uddannet pilot og elsker i det hele taget motordrevet fart og spænding.

"Jeg er ikke lige så erfaren en kører som mine to medværter, men jeg elsker fart og har altid gjort det. Det har aldrig været et fokus for mig i mit liv, men åbenbart altid været en naturlig del af det. Jeg har trods alt fløjet flyvemaskiner, sejler speedbåd, kører motorcykel og hurtige biler" siger Dar Salim.

Sidste del af værtsholdet er den tidligere racerkører Jesper Carlsen, som for en del mennesker måske er rimelig ukendt. Men hvad Carlsen mangler i tv-erfaring, har han til gengæld, når han sætter sig bag rattet i en bil.

"Jeg elsker biler og er egentlig ret nørdet omkring dem. Jeg finder stor nydelse ved at køre gode biler, som nærmest taler til og kræser for chaufføren. Når jeg sætter mig i en lækker bil, kan jeg sjældent skjule min begejstring. En kraftig motor og nogle lækre detaljer, så er jeg solgt" lyder det fra Jesper Carlsen

Hvornår kommer det danske Top Gear?

Produktionen begynder i september 2019 på den jyske vestkyst og spreder sig derfra udover resten af Skandinavien, inden den slutter med udgangen af året. 

Det danske Top Gear vil efter planen blive sendt på Kanal 5 i foråret 2020. 

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.